Læs mere på styrelsernes hjemmeside:

Om Sundhedsstyrelsen

Sundhedsstyrelsen er den øverste sundhedsfaglige myndighed i Danmark. Sundhedsstyrelsen bistår ministeren med rådgivning på ministerområdet og yder rådgivning til andre statslige, regionale og kommunale myndigheder.

Hovedopgaverne:

  • sundhedsfremme,
  • forebyggelse og sygdomsbehandling, hvor fokus er på en lang række områder inden for forebyggende indsatser,
  • strålebeskyttelse,
  • uddannelse af sundhedspersonale,
  • sundhedsberedskab samt planlægning af sundhedsvæsenet,
  • opgaver indenfor ældre- og demensområdet.

Organisationsdiagram for styrelsen

Læs mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside

Om Lægemiddelstyrelsen

Der er ansat cirka 400 medarbejdere, og de fire største faggrupper er: farmaceuter, kontorassistenter, læger og jurister/samfundsfaglige kandidater.

Hovedopgaverne:

  • godkender og kontrollerer lægemiddelvirksomheder og lægemidler på det danske marked,
  • overvåger bivirkninger ved lægemidler og godkender kliniske forsøg,
  • fører tilsyn med medicinsk udstyr, som er tilgængeligt i Danmark, og overvåger utilsigtede hændelser med medicinsk udstyr,
  • udpeger apotekere, tilrettelægger apoteksstrukturen og fører tilsyn med apoteker og detailforhandlere.

Organisationsdiagram for styrelsen

Læs mere på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside

Om Styrelsen for Patientsikkerhed

Styrelsen for Patientsikkerhed udfører en række opgaver, som indgår i visionen om at styrke patientsikkerheden. Dette inkluderer nedenstående opgaver:

  • at føre tilsyn med autoriserede sundhedspersoner og sundhedsorganisationer
  • at rådgive om smitsomme sygdomme, helbredsforhold ved udstedelse af kørekort, gennemføre retslægelige ligsyn m.m.
  • at udstede autorisationer til forskellige autoriserede faggrupper omfattende både danske og udenlandske sundhedspersoner.
  • at meddele ret til selvstændigt virke for læger, tandlæger og kiropraktorer
  • at udstede speciallægeanerkendelser til de 38 lægelige specialer samt specialtandlægeanerkendelser til de 2 tandlægespecialer.
  • at varetage den centrale administration af rapporteringsordningen for utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet og bidrage til, at viden om utilsigtede hændelser og viden fra patient- og erstatningssager benyttes forebyggende.
  • at vejlede om rettigheder til sygehjælp i andre lande efter dansk lovgivning, EU-regler og andre internationale aftaler.

Organisationsdiagram for styrelsen

Læs mere på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside

Om Styrelsen for Patientklager

Styrelsen for Patientklager er etableret den 1. juli 2018 under Sundheds- og Ældreministeriet. Styrelsen behandler klager fra patienter og har kompetence til selvstændigt at træffe afgørelse i sager om sundhedsfaglig behandling.

Derudover er Styrelsen for Patientklager sekretariat for:

  • Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, som behandler klager over konkrete sundhedspersoners sundhedsfaglige behandling,
  • Ankenævnet for Patienterstatningen, som behandler klager over afgørelser fra Patienterstatningen om behandlings- og lægemiddelskader,
  • Det Psykiatriske Ankenævn, som behandler klager over afgørelser fra Det Psykiatriske Patientklagenævn om blandt andet tvangsbehandling.

Organisationsdiagram for styrelsen

Læs mere om Styrelsen for Patientklager

Om Sundhedsdatastyrelsen

Sundhedsdatastyrelsens opgave er at skabe sammenhængende sundhedsdata og digitale løsninger til gavn for patienter og klinikere samt forskningsmæssige og administrative formål i sundhedsvæsenet.

Sundhedsdatastyrelsen stiller således sundhedsdata om aktivitet, økonomi og kvalitet til rådighed for:

  • sundhedsprofessionelle,
  • administratorer i regioner og kommuner samt borgere og andre centrale brugere,
  • styrker den overordnede digitalisering og fremmer en sammenhængende data- og it-arkitektur i sundhedsvæsenet med fokus på datasikkerhed.

På udvalgte områder sikrer Sundhedsdatastyrelsen endvidere dækkende og valide sundhedsdata til patientbehandling og forskning mv.

Gennem styrelsens aktiviteter skabes et solidt fundament for monitorering og opfølgning i forhold til kvalitetsudvikling og effektivitet på sundhedsområdet. Det giver mulighed for at fastlægge de overordnede rammer på en sådan måde, at de samlede ressourcer på sundhedsområdet anvendes bedst muligt til gavn for patienterne.

Sideløbende hermed vil Sundhedsdatastyrelsen bidrage til, at Danmark fastholder en førende position i digitaliseringen af sundhedsvæsenet i sammenligning med andre lande bl.a. ved at styrke koordineringen af den overordnede digitalisering af sundhedsvæsenet.

Sundhedsdatastyrelsen koordinerer endvidere arbejdet med sundhedsdata og -it på tværs af sundhedsvæsenet og sætter fælles mål i form af strategier, aftaler og it-arkitektur.

Sundhedsdatastyrelsen er samtidig koncern it-funktion for Sundheds- og Ældreministeriet.

Organisationsdiagram for styrelsen

Læs mere på Sundhedsdatastyrelsens hjemmeside

Om Statens Serum Institut

Statens Serum Institut (SSI) har til formål at forebygge og bekæmpe smitsomme sygdomme, medfødte lidelser og biologiske trusler. Man kan læse mere herom i Sundhedslovens §222.

SSI varetager:

  • Overvågning, rådgivning og undervisning vedrørende smitsomme sygdommes og medfødte lidelsers forekomst, forebyggelse og bekæmpelse.
  • Specialdiagnostik af infektionssygdomme samt autoimmune, medfødte og genetiske sygdomme.
  • Forsyningssikring af vacciner, andre biologiske produkter og diagnostika ved egenproduktion eller fremskaffelse.
  • Beredskab mod biologisk terrorisme.
  • Forskning og udvikling på internationalt niveau inden for Instituttets aktivitetsområder, herunder drift af Danmarks National Biobank.

SSI skal sikre et tidssvarende smitteberedskab, der også omfatter nye infektioner og biologiske trusler. Samtidig skal Instituttet være en veldrevet og velrenommeret national og international forsknings-, produktions- og servicevirksomhed.

Organisatinsdiagram for Insitutttet

Læs mere om instituttet på Statens Serum Instituts hjemmeside

Om Det Etisk råd

Det Etiske Råd blev dannet i 1987 i kølvandet på de markante debatter om den dengang banebrydende reagensglasmetode. Rådet er uafhængigt og skal rådgive Folketinget, ministre og offentlige myndigheder om etiske spørgsmål, der knytter sig til forskning i og anvendelse af bio- og genteknologier, der berører mennesker, natur, miljø og fødevarer og øvrige etiske spørgsmål, der knytter sig til sundhedsvæsenet og den biologisk-medicinske forskning om mennesket. Rådet varetager også en vigtig rolle i samfundsdebatten ved at tage stilling til og bidrage til debatten om etiske dilemmaer.

Det Etiske Råd består af 17 medlemmer, som udnævnes (beskikkes) af sundheds- og ældreministeren for en treårig periode efter følgende regler:

9 medlemmer udpeges af Udvalget vedrørende Det Etiske Råd (folketingsudvalg). Disse personer må ikke være medlem af Folketinget, en kommunalbestyrelse eller et regionsråd.

4 medlemmer udpeges af sundheds- og ældreministeren.

1 medlem udpeges af miljøministeren.

1 medlem udpeges af ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling.

1 medlem udpeges af uddannelses- og forskningsministeren.

1 medlem udpeges af erhvervsministeren.

Læs mere om Det Etiske Råd her

 

Om National Videnskabsetisk Komité 

National Videnskabsetisk Komité skal i henhold til lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter:

  • Fungere som ankeinstans for afgørelser truffet af de regionale videnskabsetiske komiteer,
  • førstebehandle anmeldelser af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter, der vedrører særligt komplekse områder,
  • afgøre sager indbragt af et kvalificeret mindretal i den regionale videnskabsetiske komité,
  • udtale sig om principielle spørgsmål, som ikke er knyttet til godkendelsen af et konkret forskningsprojekt,
  • koordinere arbejdet i de regionale videnskabsetiske komiteer,
  • fastsætte vejledende retningslinjer,
  • sikre kvalitetsudvikling, kvalitetssikring og læring i komitésystemet, samt
  • følge forskningsudviklingen på sundhedsområdet og virke for forståelsen af de etiske problemstillinger, som udviklingen kan medføre i forhold til sundhedsvæsenet og de sundhedsvidenskabelige forskningsmiljøer.

Læs mere om komiteen og om komiteens sammensætning

Om Nationalt Genom Center

Nationalt Genom Centers overordnede opgave er at skabe grundlag for udvikling af bedre diagnostik og mere målrettede behandlinger ved hjælp af genomsekventering. Centret skal i tæt samarbejde bl.a. med de sundhedsfaglige miljøer i regionerne, forskningsverdenen og fonde være med til at virkeliggøre den nationale strategi for Personlig Medicin. Blandt andet skal centret opbygge en fælles teknologisk infrastruktur - altså en fælles ressource – som har kapacitet til en forventet øgning i genomsekventering og anvendelse af andre relevante oplysninger, og deraf følgende behov for dataanalyse, lagring og vidensdeling.

Centret får også en koordinerende rolle inden for uddannelse og kompetenceudvikling af relevant sundhedspersonale. Derudover skal centeret medvirke til at sikre, at borgere og patienter inddrages i udviklingen af Personlig Medicin i Danmark, og at de etiske og juridiske aspekter forbundet med en øget anvendelse af genomsekventeringsteknologier belyses. Ud over de rådgivende udvalg, der er etableret under bestyrelsen for den nationale strategi, er der under det Nationale Genom Center planlagt en arbejdsgruppe for uddannelse og kompetenceudvikling og en arbejdsgruppe omkring etablering af en base for vidensdeling.

Centeret sekretariatsbetjener bestyrelsen for den nationale strategi for Personlig Medicin og tilhørende rådgivende udvalg.

Læs mere om Nationalt Genom Center på hjemmesiden