Job og karriere

Gør karriere i Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Vil du være med til at udvikle et af Danmarks store velfærdsområder? 

Som ansat i departementet får du en spændende og varieret hverdag tæt på de politiske beslutninger. Det er helt centralt for vores virke at levere bidrag af høj kvalitet, og vi samarbejder tæt med resten af centraladministrationen og vores egne mange styrelser. 
 
Vi arbejder ofte med korte frister, og arbejdsdagen kan være travl. Men vi hjælper hinanden og løfter i flok.  

Om ledige stillinger


Alle ledige stillinger i Indenrigs- og Sundhedsministeriet opslås her.

Se, om der en en stilling, der matcher dit drømmejob.

Vi modtager ikke uopfordrede ansøgninger.

Se ledige stillinger

 

Vil du være med?

Vi søger jævnligt skarpe hjerner til vores 4 afdelinger, og vi modtager meget gerne din ansøgning, hvis et af vores stillingsopslag er interessant for dig.
Som medarbejder i departementet får du ca. 250 dygtige og engagerede kolleger, masser af faglige udviklingsmuligheder og en spændende arbejdsdag med mange bolde i luften. 

Vi gør en forskel - sammen

Som ansat i departementet få du en spændende og varieret hverdag tæt på de politiske beslutninger. Det er helt centralt for vores virke at levere bidrag af høj kvalitet, og vi samarbejder tæt med resten af centraladministrationen og vores egne mange styrelser. 
 
Vi arbejder ofte med korte frister, og arbejdsdagen kan være travl. Men vi hjælper hinanden og løfter i flok.  
Arbejdspladsen

Vi bor i en hyggelig bygning på 5 etager i Holbergsgade tæt ved Det Kongelige Teater. Vi har mange kringelkroge og kontorer i alle størrelser. 

Vores kantine har fokus på sund kost og økologi og leverer hver dag morgenmad og frokost til konkurrencedygtige priser.

Vi har en massør og en ergoterapeut tilknyttet, og alle arbejdspladser har hæve-/sænkebord.

Det sociale liv

Vi holder hvert andet år en stor personaledag med både fagligt og socialt fokus, og kontorerne afholder også egne arrangementer.

Vores aktive personaleforening sørger for, at vi både har en sommerfest og en julefrokost, og over året inviterer de til flere gode, sociale begivenheder. 

Departmentet deltager også i Vi Cykler Til Arbejde, ligesom vi deltager i DHL sammen med alle vores styrelser.

Vores værdier

Kan du se dig selv i vores værdigrundlag?

Departementets mission er at skabe grundlaget for ministerens og regeringens beslutninger på sundhedsområdet og bidrager til at formulere dagsordener, finde løsninger og skabe sammenhæng.   

Vores vision er at bidrage afgørende til udviklingen af et sundt Danmark. Vi vil sætte rammerne for et velfungerende, moderne og effektivt sundhedsvæsen med borgeren i centrum. 

De værdier, der ligger til grund for vores måde at arbejde på, er:

Faglighed
Vi har et højt fagligt niveau, stor politisk forståelse og en god professionel dømmekraft. Vi leverer produkter af høj kvalitet.   

Resultater
Vi handler rettidigt, følger op på beslutninger og skaber gode og fremsynede resultater. Vi anvender ressourcerne bedst muligt. 

Sammenhæng
Vi er troværdige og konstruktive i mødet med borgerne og dem, vi samarbejder med - både inden for og uden for vores egen organisation. Vi bidrager gennem et målrettet samarbejde til et sammenhængende sundhedsvæsen.

Engagement
Vi er en attraktiv og udfordrende arbejdsplads, hvor engagement, ansvarlighed og idérighed bliver værdsat. Vi interesserer os for hinanden som mennesker og har en åben, respektfuld og uformel omgangsform.

Ledige stillinger i departementet og koncernen

Alle ledige stillinger i departementet

Alle ledige stillinger i koncernen