De Kommunale Nøgletal

De Kommunale Nøgletal er et webbaseret værktøj, som giver mulighed for at sammenligne kommunernes økonomi, serviceniveau og baggrundsoplysninger om demografi mv. over tid og på tværs af kommuner.

De Kommunale Nøgletal samler omkring 200 kommunale nøgletal fra 1993 til i dag. Det er muligt at se sammenlignelige oplysninger om kommunernes udgifter til f.eks. børnepasning, undervisning og ældreomsorg, takstoplysninger på daginstitutions- og ældreområdet samt oplysninger om kommunernes likviditet og konkurrenceudsættelse.  

De Kommunale Nøgletal har i 2014 fået ny brugergrænseglade, der til muligheden for at se data i tabelform tilføjer mulighed for visualisering af nøgletal og udvikling i nøgletal vist på danmarkskort og i grafer. De nye muligheder for visualisering af data giver brugeren et bedre overblik og mulighed for at sammenligne kommunerne.

I designet er der lagt vægt på, at brugerne skal kunne tilpasse tal og kort til deres individuelle behov og formål. Det betyder bl.a., at der kan vælges mellem forskellige statistiske metoder, farver, tekstning af kort, kortudsnit mv. De viste kort og grafer kan downloades i mange opløsninger og formater f.eks. til brug i egne præsentationer og rapporter, mens de viste data kan downloades til videre behandling i f.eks. Excel.

Det er også muligt at anvende sitet på tablets og smartphones.

Du har mulighed for at se De Kommunale Nøgletal via www.noegletal.dk