Handlingsplan for styrkede rammer for offentligt-privat samarbejde klinisk forskning

Danske Regioner, Udannelses- og Forskningsministeriet, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse22-05-2014

Danmark skal fastholde sin internationale førerposition inden for klinisk forskning. Målet er sundere danskere, vækst og arbejdsplader. Sundhedsministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet og Danske Regioner samler kræfterne og lancerer en ny handslingsplan, hvor der stilles skarpt på styrket offentligt-privat samarbejde om klinisk forskning.

Handlingsplanens 10 initiativer skal være med til at gøre samarbejdet enklere og mere effektivt og attraktivt. Blandt andet skal der etableres nationale forskernetværk, der bygger bro til virksomheder, og det skal gøres enklere for forskere og industri at få rekrutteret de nødvendige og interesserede patienter til forskningsforsøg.  Endvidere vil handlingsplanen være med til at skabe mere rum for forskningen i den kliniske hverdag.