Kammeradvokaten: Intet grundlag for kritik af politianmeldelser

24-09-2018

Der er ikke grundlag for at kritisere Styrelsen for Patientsikkerhed for de i alt 62 politianmeldelser af ansatte i sundhedssektoren, som styrelsen foretog sidste år. Det konkluderer Kammeradvokaten i en undersøgelse gennemført på Sundheds- og Ældreministeriets anmodning.

Det er ikke vores vurdering, at Styrelsen for Patientsikkerhed kan kritiseres for at have rettet henvendelse til politiet i de 62 sager i 2017. Vi mener således, at der hverken er grundlag for at kritisere den stigning, der er sket, eller kritisere, at man fandt belæg for, at politiet skulle inddrages i de konkrete sager.

Konkluderer Kammeradvokaten i undersøgelsen.

Undersøgelsen er et led af en række tiltag, som sundhedsminister Ellen Trane Nørby har sat i værk som led i ”Tillidspakken”, der blev lanceret tidligere på året. Foruden undersøgelsen pågår i øjeblikket et arbejde med et eftersyn af journaliseringsbekendtgørelsen, en styrkelse af læringselementet i Styrelsen for Patientsikkerheds tilsynsarbejde og en række andre tiltag. Ellen Trane Nørby siger:

Som læge, sygeplejerske eller anden sundhedsperson i det danske sundhedsvæsen skal man have tillid til, at man kan udføre sit vigtige arbejde uden frygt for anmeldelse eller straf på grund af formaliteter. Vores tilsynssystem skal understøtte en høj kvalitet og høj patientsikkerhed i et lærende sundhedsvæsen. Det er baggrunden for alle de tiltag, vi har sat i værk.

Læs "Undersøgelsen af Styrelsen for Patientsikkerheds politianmeldelser" 

 

 

Pressehenvendelser til Sundhedsministeriet

Pressehenvendelser
Titel(pressetelefon modtager IKKE SMS'er)
KontorSundhedsministeriet