Sundhedsmærkede skoler og dagtilbud, mere maddannelse hos børn og unge, et nyt nationalt forum for mad, måltider og sundhed og etablering af et innovationspartnerskab, der skal fremme udviklingen af sundere, velsmagende produkter. Det er blot nogle af initiativerne i den strategi, som regeringen i dag fremlægger.
Næsten hvert femte barn mellem 9 og 16 år er overvægtige, og usunde madvaner – næst efter rygning – er den risikofaktor, der kan tilskrives flest dødsfald og kroniske livstilssygdomme som diabetes, hjertekarsygdom og kræft.
Derfor sætter regeringen nu ind med en række initiativer for mad, måltider og sundhed, der kan fremme sundheden og livskvaliteten hos danskerne. Bag regeringsstrategien står Miljø- og Fødevareministeriet, Undervisningsministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet samt Børne- og Socialministeriet.
Se hele udspillet her
Der er afsat 40 mio. kroner til initiativerne, der blandt andet indeholder bedre information fra myndighederne om kost og mad til de mange danskere, der dagligt bliver bombaderet med forskellige oplysninger om, hvad der er rigtig at spise. Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen siger:
Vi skal som myndighed ikke bestemme, hvad danskerne spiser. Men vi skal levere information om mad og madens betydning for sundheden, så vi alle kan træffe et oplyst valg både i supermarkedet og hjemme i køkkenerne. Det har betydning både for den enkeltes trivsel og for samfundsøkonomien, hvor sundhedsudgifterne stiger i takt med at flere får livsstilssygdomme.
Udviklingen rammer samtidig skævt socialt set. Fra 2011-2014 steg andelen af børn med usunde madvaner fra 12 til 24 procent i familier med kortuddannede forældre. Det skal sammenlignes med, at børn med usunde madvaner i familier med forældre med lang uddannelse faldt fra 14 til 11 procent i samme periode.
Regeringen etablerer derfor et forsøgsprojekt på Lolland-Falster, der skal udvikle sund mad på tværs af sociale skel.
Samtidig skal understøtte, at børn og unge får de gode vaner så tidligt som muligt. Regeringen vil styrke vejledning til forældre om gode madvaner, når barnet går fra mælk til almindelig mad. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby siger:
Vi ved, at sunde madvaner grundlagt i barndommen med stor sandsynlighed følger med ind i voksenlivet, og dermed er med til at forebygge både overvægt og en lang række forskellige sygdomme senere i livet. Derfor laver vi nu let forståelig og brugbar information, som kan bruges både i de særligt sårbare familier og til børn og voksne i en travl hverdag.
Regeringen vil dertil igangsætte en helhedsindsats i dagtilbud, skoler og ungdomsuddannelser. Børne- og socialminister Mai Mercado siger:
Vi ved, at gode og dårlige vaner bliver grundlagt tidligt – og så ved vi, at problemet med overvægt og dårlig kost er størst hos socialt udsatte. Derfor er det er vigtig, at vi snakker med vores børn om, hvad sund kost er. Det kan for eksempel være i vores dagtilbud hvor personale taler med børnene om, hvor maden kommer fra og skaber nogle gode, sociale rammer om måltiderne i stedet for at sluge maden med et ben halvvejs ud på legepladsen. Det er en af de ting, vi lægger vægt på i den nye pædagogiske læreplan.
Et af initiativerne er en ny mærkningsordning, som kan give interesserede dagtilbud, skoler og ungdomsuddannelser incitament til at arbejde med mad og sundhed. Den frivillige ordning giver også institutionerne mulighed for at profilere sig i forhold til sundhed. Undervisningsminister Merete Riisager siger:
Den nye, frivillige mærkningsordning vil få flere dagtilbud, skoler og ungdomsuddannelser til at interessere sig for sund mad til børnene. Mærkningsordningen vil gøre det nemt for forældrene at få indsigt i skolernes sundhedsprofil, så de på den baggrund træffe de valg, der passer til deres familie.
På ældreområdet vil regeringen styrke kommunernes arbejde med ældres sundhed gennem mad og måltider og iværksætter derfor en fælles vidensbank for mad og måltider. Ældreminister Thyra Frank siger:
God mad og gode rammer er vigtigt, fordi maden giver livskvalitet og er afgørende for, at man kan blive ved med at være frisk og aktiv. Vi har sørget for masser af lokale køkkener rund om på landets plejehjem. Nu skal Sundhedsstyrelsen så lave en fælles videnbank for mad og måltider, hvor man kan søge viden om og finde inspiration i hinandens positive erfaringer med mad, måltider og ernæring til ældre. Der skal serveres god mad for vore ældre i hele landet.
Det tværministerielle afsæt for dette regeringsudspil skaber for første gang grundlag for handling, der går på tværs af fødevare-, sundheds-, ældre-, undervisnings-, børne- og socialområdet.
Der er 14 initiativer i strategien, som fordeler sig ud på syv områder. Du kan læse strategien her.
Hovedinitiativerne i strategien er:
- Gode mad- og måltidsvaner i familier med små børn
- Mærkningsordning for sunde dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser
- Maddannelse i dagtilbud og skoler
- Lokal måltidsindsats på Lolland-Falster
- Vidensbank for kommunale cases vedr. mad, måltider og ernæring på ældreområdet
- Innovationspartnerskab
- Styrket kommunikation og proaktiv indsats mod ”fake news”
- Etablering af Forum for Mad, Måltider og Sundhed
Fakta
Alene som følge af udgifter til type 2-diabetes forventer OECD en årlig vækst i Danmark, som er en tredjedel lavere end ellers forventet. Det svarer til et årligt tab på ca. 10 mia. kr. i 2035. Og derfor forventes samfundsudgifterne alene til diabetes at blive fordoblet fra ca. 30 mia. kroner i 2015 til 60 mia. kroner i 2025.