Regeringen har en målsætning om at halvere brugen af tvang i psykiatrien.
Og ifølge nye tal, som Sundhedsdatastyrelsen har indsamlet fra regionerne som led i monitoreringen af anvendelsen af tvang i psykiatrien, er der det seneste år sket et generelt fald i brugen af tvang.
Målt på udvalgte indikatorer er der i perioden fra 1. juli 2015-30. juni 2016 sket et fald eller en stabil udvikling i tvangsanvendelsen på 10 ud af 15 indikatorer i forhold til den foregående årsperiode, der strakte sig fra 1. juli 2014-30. juni 2015.
På landsplan er antallet af patienter, som bæltefikseres, eksempelvis reduceret fra 1.732 patienter i 2014/2015 til 1.633 patienter i 2015/2016. Og sundhedsminister Sophie Løhde er tilfreds med den positive udvikling:
Tvang skal kun bruges, når alle andre muligheder er udtømte. Og derfor er jeg også tilfreds med, at vi de senere år bl.a. har set, at færre patienter i psykiatrien bliver spændt fast med bælter mod deres vilje. Men vi er langt fra i mål.
Det er heller ikke på alle områder, at der er sket fremskridt. Ifølge årstallene er der eksempelvis sket en stigning i antallet af patienter, som fastholdes. Sundhedsministeren vil følge udviklingen på området tæt:
Generelt er der fremskridt at spore, men der er også bekymrende tendenser. Vi ser eksempelvis en stigning i brugen af fastholdelser, og der er også flere, som bliver tvangsmedicineret med beroligende medicin.
Se de seneste monitoreringstal for tvang i psykiatrien på esundhed.dk
Læs Sundhedsstyrelsens kommentarer til anvendelsen af tvang i psykiatrien
Fakta om monitoreringen af brugen af tvang i psykiatrien:
Med finanslovsaftalen 2014, som den daværende S-RV-regering indgik med Venstre og Det Konservative Folkeparti, blev partierne enige om, at brugen af tvang i psykiatrien skal halveres frem mod 2020.
Konkret er målet, at der skal ske en 50 procents reduktion i antallet af bæltefikseringer og et generelt fald i anvendelsen af alle former for tvang frem mod 2020 målt i forhold til den baseline, som er fastlagt på baggrund af tal for 2011 til 2013.
For at kunne følge udviklingen på området har Sundhedsdatastyrelsen sammen med regionerne og Sundhedsstyrelsen udviklet en national monitoreringsmodel med 15 målbare indikatorer.