Uligheden i sundhed skal mindskes, mener sundhedsminister Nick Hækkerup, der derfor vil have afprøvet, om forebyggende sundhedstjek på arbejdspladser kan være med til at reducere uligheden.
Virksomheder, fagforeninger, kommuner, boligselskaber og en lang række andre får derfor nu mulighed for at gå sammen i partnerskaber, der kan bidrage med viden om og effekten af forebyggende sundhedstjek på arbejdspladser.
Et sundhedstjek kan eksempelvis bestå i, at medarbejderne får målt blodtryk og lungefunktion, der kan afsløre, om de har en lunge- eller hjertekarsygdom eller i risiko for at udvikle en. Og et sundhedstjek kan også give den enkelte større bevidsthed om eget helbred og motivere til at ændre livsstil.
Nick Hækkerup siger:
Hvis man ved at lave sundhedstjek på arbejdsplader kan forebygge, at nogle udvikler kroniske sygdomme som diabetes og KOL, så er det et stort skridt på vejen til at mindske den store ulighed, der er i sundhed. Hvis vi kan opspore sygdomme på et tidligt tidspunkt, så kan vi undgå, at folk bliver alvorligt syge.
Det er særligt de kortuddannede mænd, som kan have gavn af et forebyggende sundhedstjek. Statistikkerne viser nemlig, at den rigeste fjerdedel af danske mænd i gennemsnit lever knap 10 år længere end den fjerdedel af danske mænd, som har færrest penge. Og det er på tide, der bliver gjort noget ved det, mener sundhedsministeren:
Alle skal have lige muligheder for at leve et langt og sundt liv. Med sundhedstjekket kan man forhåbentligt nå nogle af de mennesker, som ikke nødvendigvis reagerer og handler på sygdomssymptomer. Det er nogle gange så lidt, der skal til for at få mennesker til at leve et lidt sundere liv.
Ansøgningsfrist: 10. april 2015
Fakta om sundhedstjek på arbejdspladser
Regeringen har afsat 5 mio. kr. i år og 8,5 mio. kr. i henholdsvis 2016 og 2017 til sundhedstjek på arbejdspladser.
Pengene er målrettet partnerskaber med særlig vægt på små og mellemstore arbejdspladser – private som offentlige.
Partnerskaber om forebyggende sundhedstjek på arbejdspladserne skal især bidrage til at opfylde målet om øget lighed i sundhed, men også til flere af de øvrige nationale mål for danskernes sundhed for eksempel i forbindelse med livsstilsændringer. Det gælder især målene om rygning, alkohol og motion, men også målet om mental sundhed for voksne.
Partnerskabet kan bestå af frivillige foreninger, organisationer, fagforeninger, boligselskaber, kommuner, regioner, statslige myndigheder, fonde, brancheforeninger og virksomheder mv. Det vil sige, at partnerne i et partnerskab skal være juridiske personer, og ikke enkeltpersoner.