Regeringen vil ændre CPR-loven, så personer, der udsættes for alvorlige trusler fra en tidligere partner eller i forbindelse med æresrelaterede konflikter, bedre kan beskyttes.
Derfor fremsætter økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard i dag et lovforslag, som vil gøre det muligt efter en konkret vurdering at registrere truede borgere uden fast bopæl i CPR. Dermed vil vedkommendes adresse slet ikke fremgå af CPR-registret.
Økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard siger:
Som samfund har vi en forpligtelse til at beskytte ofre, der udsættes for alvorlige trusler fra en tidligere partner eller i forbindelse med æresrelaterede konflikter. De er udsatte og sårbare og skal have en reel chance for at komme videre og slippe væk fra dem, der truer dem. Derfor giver vi nu politiet et ekstra redskab til personbeskyttelse. Ved at fjerne den faktiske adresse fra CPR opnår vi, at adressen kun bliver kendt af ganske få. Det kan være afgørende for at øge sikkerheden for de personer, som er ofre i disse sager.
- Morten Østergaard
Som reglerne er i dag, kan truede personer blive registreret med almindelig navne- og adressebeskyttelse i CPR. Det betyder, at vedkommendes adresse ikke må udleveres til private, medmindre der f.eks. er tale om en virksomhed, som borgeren skylder penge. Der har imidlertid været eksempler på, at det alligevel er lykkedes f.eks. en tidligere partner at komme i besiddelse af den faktiske adresse, f.eks. fra en fysisk sag, som en myndighed har under behandling, eller fra et it-system.
|
Fakta: Lovforslag om særlig adressebeskyttelse
- Den særlige adressebeskyttelse kan komme i brug i sager, hvor der er et særligt behov for beskyttelse.
- Et meget forsigtigt skøn er, at det vil være relevant i omkring 100 sager om året.
- Politiet foretager en konkret politifaglig vurdering af, om den særlige adressebeskyttelse skal sættes i værk. Personbeskyttelse hører i forvejen under politiet, og politiet har derfor den nødvendige ekspertise i forhold til at vurdere, om det i det enkelte tilfælde er egnet at iværksætte den særlige adressebeskyttelse.
- I praksis vil det nye initiativ kun komme i brug, hvis den truede person samtidig flytter.
- Politiet skal give besked til den kommune, som offeret flytter til, om, at vedkommende skal registreres uden fast bopæl i CPR. Kommunalbestyrelsen kan – med henblik på, at så få personer som muligt får kendskab til den faktiske adresse – udpege et team eller en ledende medarbejder, som skal håndtere kendskabet til adressen.
|
Læs lovforslaget på Folketingets hjemmeside.
Forslaget er en opfølgning på regeringens nationale strategi mod æresrelaterede konflikter med 33 konkrete initiativer, der har til formål at bekæmpe æresrelaterede konflikter, tvangsægteskaber, social kontrol m.v.