Nye visioner og rammer for frivillighedscharteret

06-03-2013

Regeringen vil forny charteret for samspil mellem den frivillige verden/Foreningsdanmark og det offentlige.

Samspillet mellem det frivillige Danmark og den offentlige sektor har brug for nye visioner og rammer. Derfor har regeringen netop taget hul på at opdatere charteret for samspil mellem det frivillige Danmark/Foreningsdanmark og den offentlige sektor. Det nuværende charter blev udarbejdet i 2001, og indeholder en række grundlæggende værdier og principper for samspillet mellem den frivillige verden og den offentlige sektor. De rammer skal nu opdateres.    

Processen med at forny charteret er opdelt i tre faser: En brainstormingsfase med bl.a. folkehøring, en udviklingsfase med bl.a. en camp for udvalgte interessenter, hvor det nye charter bliver formuleret og en implementeringsfase med bl.a. regionale dialogmøder. 

Alle opfordres nu til at komme med bidrag til det nye charter i brainstormingsfasen, som netop er skudt i gang.

Se mere på Frivilligcharters egen hjemmeside her.