Nationale mål for sundhedsvæsenet

29-04-2016

8 overordnede nationale mål skal være med til at holde fokus på det, som gør en positiv forskel for patienterne i det danske sundhedsvæsen. Sundheds- og ældreminister Sophie Løhde, Danske Regioner og KL har indgået en politisk aftale om 8 nationale mål for sundhedsvæsenet og en række indikatorer, som viser udviklingen for de aftalte mål.

De nationale mål skal sikre, at alle sundhedsvæsenets aktører – sygehusene, kommunerne og almen praksis – arbejder i en tydelig og fælles retning mod højere kvalitet og samtidig gøre det lettere at overskue, hvor der er behov for forbedringer.

De otte nationale mål er:

  • Bedre sammenhængende patientforløb
  • Styrket indsats for kronikere og ældre patienter
  • Forbedret overlevelse og patientsikkerhed
  • Behandling af høj kvalitet
  • Hurtig udredning og behandling
  • Øget patientinddragelse
  • Flere sunde leveår
  • Mere effektivt sundhedsvæsen

Bilag:

Aftaletekst (PDF)

Indikatorforklaring (PDF)

Talgrundlag (Excel)

Læs mere i "Nationale mål for sundhedsvæsenet" (PDF)