Nationale mål: Flere områder udvikler sig positivt

22-09-2021

Flere områder af sundhedsvæsenet har udviklet sig positivt. Det viser årets statusrapport for de nationale mål for sundhedsvæsenet. Blandt andet er hjertedødeligheden faldende, kræftoverlevelsen stiger og flere overlever hjertestop på hospitalerne. COVID-19 epidemien har dog betydning for mange af målepunkterne, og årets statusrapport skal ses i det lys.

De nationale mål sætter en klar retning for sundhedsvæsenet ved at have fokus på resultater, der skaber værdi for samfundet og borgeren. Samtidig skal de sikre, at sygehuse, kommuner og almen praksis arbejder sammen mod fælles mål og samtidig synliggøre, hvor der er plads til forbedringer.

Målene blev aftalt mellem Sundheds- og Ældreministeriet, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening i 2016, og er siden blevet fulgt op af en årlig statusrapport.

Statusrapporten for de nationale mål udkom ikke i 2020, og den udkommer i år i en forkortet form som følge af myndighedernes fokus på COVID-19 epidemien.

Dette års statusrapport fokuserer på udviklingen i data fra 2019 til 2020 eller senest tilgængelige årrække. Rapporten viser, at der er sket en positiv udvikling for 13 ud af 28 målepunkter. Syv er uændrede, mens otte bevæger sig den modsatte vej.

Der ses en betydelig positiv udvikling på hjerteområdet, hvor antallet af dødsfald pr. 100.000 borgere falder med 7 pct. fra 2018 til 2019. Samtidig stiger andelen af patienter, som overlever mindst 30 dage efter hjertestop på hospitaler fra 28 pct. i 2019 til 29 pct. i 2020. Også 5-års overlevelsen for kræft er steget fra 66 pct. i perioden 2013-15 til 67 pct. i perioden 2016-18.

Derudover er det uhensigtsmæssigt høje forbrug af opioider i almen praksis fortsat faldende.

COVID-19 har betydning

Udviklingen for mange af de enkelte målepunkter skal tolkes i lyset af COVID-19 epidemien i 2020, da der var tale om et særligt år for sundhedsvæsenet. 

For en række af målepunkterne gælder det, at de sandsynligvis har udviklet sig positivt på baggrund af en ændret samfundsaktivitet under epidemien. Eksempelvis ses der i rapporten et stort fald i overbelægningsgraden på de medicinske afdelinger og i sygehusenes DRG-værdi pr. kroniker.

Der ses desuden et fald på 14 pct. i antallet af indløste recepter på antibiotika i almen praksis fra 2019-2020. Selvom antallet af indløste recepter er faldet over en længere årrække, kan faldet være større under COVID-19 epidemien som en afledt effekt af smitteforebyggende tiltag mv.

Herudover skal den negative udvikling i særligt indikatorerne for overholdelse af udretningsretten ses i sammenhæng med, at udredningsretten for hhv. somatikken og psykiatrien var suspenderet i store dele af 2020.

I 2022 vil der blive udarbejdet en fuld statusrapport, hvor der sættes fokus på den sociale ulighed i sundhedsvæsenet.

Læs statusrapporten her

FAKTA OM DE OTTE NATIONALE MÅL:

De nationale mål skal sikre, at alle sundhedsvæsenets aktører – sygehusene, kommunerne og almen praksis – arbejder i en tydelig, ambitiøs og fælles retning mod højere kvalitet og samtidig gøre det lettere at overskue, hvor der er behov for forbedringer.

Målene er:

  • Bedre sammenhængende patientforløb
  • Styrket indsats for kronikere og ældre patienter
  • Forbedret overlevelse og patientsikkerhed
  • Behandling af høj kvalitet
  • Hurtig udredning og behandling
  • Øget patientinddragelse
  • Flere sunde leveår
  • Mere effektivt sundhedsvæsen

Et "trafiklys" med farverne rød, gul eller grøn viser, hvorvidt der på overordnet plan er tale om en positiv eller negativ udvikling, og om niveauet ligger over eller under landsgennemsnittet.

En årlig statusrapport skal vurdere, om indikatorerne – og dermed målene – har udviklet sig i den ønskede retning.
Det er tanken, at de nationale mål og indikatorer er dynamiske og kan justeres løbende i takt med, at der kommer fokus på nye områder, hvor kvaliteten kan forbedres.

Pressehenvendelser
(pressetelefon modtager IKKE SMS'er)
Sundhedsministeriet