Incidensgrænserne for tiltag ved høj lokal smitte sænkes

12-11-2021

Grænserne for, hvornår der skal indføres lokale tiltag ved høj smitte i kommuner og sogne, sænkes.

Epidemikommissionen har på et møde den 11. november 2021 vurderet, at incidensgrænserne for tiltagsmodellen bør nedjusteres. Det skyldes, at der dermed er mulighed for tidligere at sætte ind med smittenedsættende tiltag, når smitten stiger lokalt.

Det betyder, at grænserne ændres som følger:

  • Grænsen for incidensen i kommunerne sænkes fra 500 til 400 smittede per 100.000 indbyggere.
  • Grænsen for incidensen på sogneniveau sænkes fra 1.000 til 800 smittede pr. 100.000 indbyggere.
  • De øvrige grænser for minimumsantal smittede og positivprocent fastholdes.

Ændringen i Incidensgrænserne i tiltagsmodellen træder i kraft den 15. november 2021.

Baggrund

Tiltagsmodellen erstattede den tidligere nedlukningsmodel, som regeringen valgte ikke at forlænge, da den udløb den 1. september 2021. Læs mere her.

Formålet med tiltagsmodellen er, at der fortsat er overvågning af epidemiudviklingen, så det sikres, at der bliver iværksat smitteforebyggende tiltag, hvor der er lokal høj smitte. På baggrund af den nuværende epidemiudvikling med stigende smitte blev listen af anbefalinger til tiltag målrettet skoler, SFO og fritidstilbud udvidet den 29. oktober 2021.

Læs mere om, hvilke tiltag myndighederne sætter ind med, når en kommune eller et sogn overstiger incidensgrænserne her: Håndtering af lokale smitteudbrud (coronasmitte.dk)

Pressehenvendelser
(pressetelefon modtager IKKE SMS'er)
Sundhedsministeriet
Læs mere på coronasmitte.dk:

De danske myndigheder har samlet alle informationer om coronavirus på coronasmitte.dk
Hvis du ikke kan finde svar her, kan du ringe til: telefon-hotline 7020 0233