Nu kan udlandsdanskerer bestille tid på coronaprover.dk

30-11-2020
Nyhed COVID-19

Danskere med bopæl i udlandet er nu omfattet af det åbne tilbud om test for COVID-19.

Personer med dansk CPR-nr. og bopæl i udlandet kan nu få foretaget test for COVID-19 gennem det åbne testtilbud.

Nu kan danskere med bopæl i udlandet også blive omfattet af det åbne tilbud om test for COVID-19. Det er vigtigt, så alle med dansk CPR-nummer har adgang til test og kan bidrage til, at vi får brudt smittekæderne, siger sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke. 

Sådan bestiller udlandsdanskere tid til COVID-19-test 

Udlandsdanskere skal første gang, de vil bestille tid til test for COVID-19, kontakte den myndighedsfælles hotline på +45 70 20 02 33 for at blive oprettet i systemet. 

Når først man er oprettet i systemet, kan man efterfølgende booke tid på coronaprover.dk. Det gælder også, hvis man ønsker en ny test på et senere tidspunkt. 

Prøveresultatet foreligger normalt senest 2 dage efter, at testen er blevet foretaget – og i de fleste tilfælde allerede dagen. Svaret kan tilgås med NemID på sundhed.dk, appen MinSundhed og appen MinLæge. Hvis man ikke har et NemID, kan svaret fås ved at kontakte en praktiserende læge efter eget valg eller egen læge, hvis man som udenlandsdansker har sådan en. 

Hvis resultatet af prøven er positiv dvs. man er smittet med COVID-19, vil man blive kontaktet af Coronaopsporingsenheden i Styrelsen for Patientsikkerhed.

Læs mere på coronasmitte.dk:

De danske myndigheder har samlet alle informationer om coronavirus på coronasmitte.dk
Hvis du ikke kan finde svar her, kan du ringe til: telefon-hotline 7020 0233