I mine samtaler på landets krisecentre har jeg mødt alt for mange kvinder, som er blevet nedbrudt af vold og social kontrol.
Coronakrisen øger risikoen for, at dette sker.
Siden Danmark lukkede ned, er landets krisecentre ifølge organisationer på området blevet kimet ned af desperate kvinder, som har brug for at komme væk fra en voldelig partner. Mange af krisecentrene har måttet afvise kvinderne, fordi de ikke har haft pladser.
Det er en dybt alvorlig situation.
Coronakrisen gør sårbare mennesker endnu mere sårbare. Det er altafgørende, at vi reagerer, når situationen udvikler sig, så vi trods coronaepidemien griber de mennesker, der har det sværest.
Vold giver ar på krop og sjæl, og kvinder skal altid kunne komme væk fra en voldelig partner og bryde ud af voldsspiralen. Derfor har regeringen nu, sammen med SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet, sikret, at der oprettes op mod 55 nødpladser på landets krisecentre med omgående virkning. Det kan lade sig gøre ved at fremrykke nogle af de penge, som på finansloven ellers skulle have været brugt til at skabe nye varige pladser på vores krisecentre senere i år. Antallet af pladser er fastlagt efter dialog med organisationer på området, og vi følger udviklingen løbende.
Mindre krisecentre kan have problemer med at udvide antallet af pladser og samtidig overholde sundhedsmyndighedernes retningslinjer om ikke at være for mange mennesker sammen.
En af løsningerne kan være, at krisecentrene lejer sig ind på et af de mange hoteller, der lige nu kæmper med tomme værelser på grund af coronakrisen.
Jeg har mødt kvinder, som godt vidste, at volden var helt forkert. Men som alligevel brugte mange kræfter på at skjule den. For de mest udsatte voldsramte kvinder kan det være direkte farligt at følge myndighedernes påbud om at blive hjemme.
For disse kvinder gælder det først og fremmest om at finde et nyt – midlertidigt – hjem. Det er nu, de har brug for hjælp. Derfor er det altafgørende at gribe ind – her og nu.