COVID-19: Status på udbrud i Aarhus

28-08-2020

Information om udbrudshåndtering i Aarhus Kommune

Smitteudbredelsen i Aarhus går fortsat den rette vej. Sundhedsmyndighederne har på et møde i dag, ud fra en samlet vurdering af smittesituationen i Aarhus, besluttet, at de særlige tiltag, der blev iværksat den 7. august 2020, ophæves fra i dag.

Samtidig vil begrænsningen i åbningstiden for barer, cafeer m.v. fra kl 24.00-02.00 i Aarhus ophøre fra midnat d. 29. august 2020 (natten mellem d. 28. og 29. august 2020).

Anbefaling om generel begrænsning på maksimalt 50% fremmøde ved fysisk tilstedeværelse på ungdomsuddannelserne i Aarhus ophæves ligeledes fra i dag. Men sundhedsmyndighederne fremhæver, at der ses et forhøjet antal smittede blandt unge og opfordrer til skærpet opmærksomhed og overholdelse af Sundhedsstyrelsens retningslinjer ved tilfælde af COVID-19 i dagtilbud, skoler og ungdomsuddannelser, der er opdateret d. 25. august 2020.

Der er fortsat også generelt et lettere forhøjet antal smittede i forhold til indbyggetallet Aarhus Kommune, og sundhedsmyndighederne opfordrer til, at der fortsat er skærpet opmærksomhed på generelle retningslinjer og anbefalinger med henblik på, at nedbringe smittespredningen.

Pressehenvendelser
(pressetelefon modtager IKKE SMS'er)
Sundhedsministeriet