Medarbejdere i socialsektoren i risikogrupper skal beskyttes mod COVID-19

03-04-2020

Sundhedsstyrelsen har skærpet retningslinjer for medarbejdere i risikogrupper. Anbefalinger er samtidig udvidet til også at omfatte socialområdet.

Sundhedsstyrelsen har den 2. april udsendt et notat, der beskriver, hvorledes det skal håndteres, hvis medarbejdere i sundheds-, social- eller ældresektoren, der tilhører en risikogruppe ift. COVID-19, i udførelsen af deres arbejdsopgaver ikke har mulighed for at opretholde Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger om at holde afstand og undgå mange tætte kontakter.

Her er det blandt andet nyt, at socialsektoren er omfattet af anbefalingens målgruppe.

Af notatet fremgår det også, at gravide medarbejdere skal omplaceres, hvis de i deres vanlige funktioner og/eller opgaver vil komme i kontakt med patienter eller borgere med mistænkt eller bekræftet smitte med COVID-19. Fra graviditetsuge 28 skal de have hjemmearbejdsplads uden udgående funktioner fra hjemmet.

Læs notatet på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Yderligere oplysninger

Har du/I spørgsmål vedr. håndtering af smittede eller mistænkt smittede, om hvad du/I skal gøre, hvis personale eller borgere får symptomer, om værnemidler ved håndtering af en patient med COVID-19 m.v., kan du/I kontakte Styrelsen for Patientsikkerheds hotline. Bemærk at hotlinen kun er for personale på sundheds-, ældre- og socialområdet, som ringer i professionelt øjemed.

Hotlinen for fagpersonale har nr: 70 20 02 66.

Social- og Indenrigsministeriets pressetelefon, 41 85 13 60 (modtager ikke sms)