For nogle børn handler coronakrisen ikke alene om savn af klassekammerater, fodboldtræning og kor.
For dem er det langt mere alvorligt, at de ikke kommer i børnehave, skole eller på fritidshjem.
En række organisationer oplever, at børn fra blandt andet familier med misbrug skriver til dem, fordi deres forældre drikker mere, og de ikke får den pause fra bekymringerne, som de plejer at få, mens de er i skole og på fritter. I andre familier vokser konfliktniveauerne, og vi ser flere henvendelser til landets kvindekrisecentre.
Presset vokser også i familier med psykisk sygdom, hvor manglen på pauser i løbet af skoledagen truer med at få korthuset til at vælte.
Den hverdag, der er forandret for os alle, kan her resultere i mindre omsorg og mere vold og druk.
Organisationerne løfter i øjeblikket en ekstra indsats for at hjælpe disse sårbare børn, der lige nu er særligt sårbare. Jeg er rigtig glad for, at alle Folketingets partier bakker op om, at vi nu hjælper ni af disse organisationer med en børnepakke på i alt 13,5 mio. kr. For at få hjælpen hurtigt frem har vi valgt at give pengene til organisationer, som i forvejen yder rådgivning og familiestøtte til sårbare familier. De har kontakt til familierne gennem deres sociale arbejde lokalt.
Pengene kan være med til at sikre, at organisationerne kan tilbyde rådgivning over telefonen eller på nettet, at de kan lave opsøgende arbejde, yde indsatser ude i familierne og give de mest udsatte familier hjælp til mad.
Det opsøgende arbejde er særligt vigtigt nu, hvor børnene ikke har en normal hverdag i daginstitutioner og skoler blandt de voksne, som kender dem og kan læse faresignaler og reagere. Vi er nødt til at gribe ind, når problemerne eskalerer.
Børnepakken kan ikke stå alene. Jeg vil igen understrege, at nødpasningen er åben for udsatte familier, og at kommunerne fortsat skal reagere på underretninger.
Jeg har over for landets borgmestre understreget, hvor vigtigt det er, at lærere og andre professionelle omkring børnene ikke blot lægger opgaver ud på Aula, men også kontakter børnene og spørger til, hvordan det går.
Samtidig skal vi alle sammen være opmærksomme på udsatte børn, vi måske er naboer til eller i familie med. Hvis der er råb og skrig inde ved siden af eller flasker i baghaven, kan man gå over og spørge, om alt er okay. Vi skal gøre alt, hvad vi kan – alle sammen.
Selv om vi gør det, vil der være børn, der kommer i klemme. Derfor skal vi føre en stærk socialpolitik. Både nu og efter coronakrisen.