Hvordan styrker man lægemiddelmyndighederne i lav- og mellemindkomstlande, så essentiel medicin kan komme ud til befolkningerne? Og hvordan gør man systemerne for distribution af medicin og medicinsk udstyr i disse lande mere sikre? Det er nogle af de problematikker, som WHO har særligt fokus på i disse år, hvor regulatorisk kapacitetsopbygning på lægemiddelområdet er udpeget som en højt prioriteret indsats i lav- og mellemindkomstlandene.
Aftale underskrevet i Genève
Som et af de første lande i Europa skal Danmark nu bidrage konkret til dette arbejde. I dag underskrev Lægemiddelstyrelsens direktør Thomas Senderovitz således en aftale herom mellem Lægemiddelstyrelsen og WHO i Genève.
Aftalen betyder, at Lægemiddelstyrelsen på forskellige måder skal bidrage til kapacitetsopbygning af udvalgte landes lægemiddelmyndigheder, så de bliver i stand til bedre at varetage de opgaver, der er forbundet med eksempelvis godkendelse af nye lægemidler og bivirkningsovervågning af den medicin, der bruges af landets befolkning.
Øge folkesundheden på verdensplan
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby siger:
”Det er utroligt positivt, at Danmark er blevet bedt om at deltage i dette vigtige arbejde. Det er vi fordi, vi har en lægemiddelmyndighed på højeste niveau, og det her er en af de måder, vi fra dansk side kan bidrage til at løfte FN’s verdensmål med at øge verdenssundheden globalt. Vi har et stort know how med på europæisk plan at opbygge faglige og tillidsfulde samarbejder, sådan at befolkningen i EU har adgang til virksomme og sikre lægemidler. Den viden skal vi give videre til de dele af verden, som har stærkt brug for den”.
Direktør Thomas Senderovitz, Lægemiddelstyrelsen siger:
”Lægemiddelmyndigheder verden over spiller en stadigt stigende rolle i sundhedssystemerne. De skaber overblik over de lægemidler, der er til rådighed i det konkrete land og er en afgørende aktør i forhold til at sikre distributionen af medicin til befolkningerne. Og netop sikring af de legale distributionskæder er vigtigt i lav- og mellemindkomstlande, hvor der kan være problemer med forfalskninger. Derudover har opbygning af systemer til overvågning af bivirkninger høj prioritet”.
Thomas Senderovitz tilføjer, at også opbygning af systemer til at kunne udsende rettidig og pålidelig kommunikation fra myndigheder til behandlere og patienter er højt prioriteret.
De fleste kan ikke løfte opgaven
Ifølge WHO er op mod 70% af lægemiddelmyndighederne globalt set ikke er i stand at løfte disse opgaver i tilstrækkeligt omfang. Blandt de øvrige 30%, som betragtes som selvkørende, er det ikke dem alle, der er i stand til at varetage opgaverne fuldt ud. WHO har udvist interesse for at engagere den danske lægemiddelstyrelse i arbejdet med regulatorisk kapacitetsopbygning i lav- og mellemindkomstlande. Det skyldes blandt andet de meget positive resultater, som Lægemiddelstyrelsen opnåede efter den europæiske benchmark af lægemiddelmyndigheder, BEMA, i 2018.
Læs mere: Lægemiddelstyrelsen får europæisk topkarakter