Arbejdsgruppe er klar med anbefalinger til udvikling af kvalitetsindikatorer i ældreplejen

03-05-2019

Udvikling af kvalitetsindikatorer i ældreplejen skal måle effekten og resultaterne af indsatserne i ældeplejen og gøre det muligt at sammenligne ældreplejen på tværs af kommuner. Regeringen vil desuden tilrettelægge brugertilfredshedsundersøgelserne på institutions niveau.

Ældreplejen er højt prioriteret i Danmark, og der bruges årligt cirka 45 mia. kr. på området i kommunerne. I sidste ende er det dog kvaliteten og resultaterne af indsatsen på ældreområdet, der har afgørende betydning for de ældre borgeres livskvalitet.

Kvalitetsindikatorer i ældreplejen skal være med til at skabe et bedre grundlag for at sammenligne kvaliteten og resultaterne af indsatsen på ældreområdet på tværs af
kommuner og institutioner samt over tid.

En arbejdsgruppe bestående af medlemmer fra Sundheds – og Ældreministeriet, Finansministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet og KL anbefaler, at der opstilles tre kvalitetsindikatorer i ældreplejen under tre hovedtemaer:

  1. Funktionsevne
  2. Livskvalitet og tilfredshed samt
  3. Sammenhæng og forudsigelighed.

Under temaet Funktionsevne foreslår arbejdsgruppen at måle på udviklingen i borgernes funktionsevne i forbindelse med rehabiliteringsforløb. Under temaet Livskvalitet og tilfredshed anbefaler arbejdsgruppen en kvalitetsindikator for borgerens oplevede effekt af de kommunale indsatser. Under temaet Sammenhæng og forudsigelighed har arbejdsgruppen sidst peget på antallet af forebyggelige indlæggelser hos ældre, der modtager hjemmehjælp, som en relevant kvalitetsindikator.

Effektivisering og sammentænkning af brugertilfredshedsundersøgelser

Arbejdsgruppen anbefaler også, at de to nationale brugertilfredshedsundersøgelser på ældreområdet lægges sammen, så der kun gennemføres én undersøgelse på ældreområdet. Det anbefales samtidig, at undersøgelsen udvides væsentligt og gennemføres blandt alle borgere, som modtager hjemmehjælp. Målet er bl.a. at kunne sammenligne kommuner.

I forhold til plejehjemmene er der særlige metodiske udfordringer, bl.a. fordi mange beboere lider af demens. Derfor er anbefalingen fra arbejdsgruppen, at man som hidtil fortsætter med at lave en national stikprøve og samtidig afprøver andre modeller for gennemførelse af brugertilfredshedsundersøgelse på plejehjem.

Regeringen vil kunne måle kvaliteten på det enkelte plejehjem og ønsker, at borgerne skal kunne se, hvor tilfredse deres medborgere er med de offentlige tilbud, uanset hvor de bor i landet. Derfor vil regeringen tilrettelægge brugertilfredshedsundersøgelserne på institutionsniveau. I Aftale om ledelse og kompetencer i den offentlige sektor er der netop enighed mellem regeringen og KL om at bruge nationale brugertilfredshedsundersøgelser på institutionsniveau bredt i den offentlige sektor. Den nærmere gennemførsel vil blive drøftet med KL.

Ministre og Dansk Folkeparti er glade for anbefalingerne

Innovationsminister Sophie Løhde siger: 

Ældre, som har svært ved at klare sig selv, skal kunne få en ordentlig hjælp og pleje. Det gælder, uanset om de bor i eget hjem og modtager hjemmehjælp eller er plejehjemsbeboere. Derfor skal vi også kunne følge med i, om den kommunale ældrepleje har den fornødne kvalitet, og om de ældre er tilfredse med de tilbud, de får. Jeg er derfor tilfreds med, at vi nu får nationale kvalitetsindikatorer, som kan give værdifuld viden om kvaliteten af ældreplejen på tværs af de enkelte kommuner og institutioner og dermed også kan være med til at udvikle og løfte kvaliteten i ældreplejen til gavn for de ældre og deres pårørende.

Ældreminister Thyra Frank siger:

Vi har en god ældrepleje i Danmark, men der er også steder, hvor vi kan gøre det bedre. Med
kvalitetsindikatorer i ældreplejen er tanken, at kommunerne skal få et konkret værktøj, som gør det nemmere at se på kvaliteten og følge effekten af den pleje eller rehabilitering, som de ældre modtager, så man kan lære af dem, der gør det bedst. Det synes jeg er klogt, og det er til glæde for vores ældre
medborgere.

Ældreordfører i Dansk Folkeparti Jeppe Jakobsen siger:

Ældreomsorgen er hjerteblod for Dansk Folkeparti. Derfor er det også vigtigt for os, at kvaliteten er i orden. Det har været svært at følge udviklingen i kvaliteten og finde ud af, hvor og hvordan man gør det bedst. Men kvalitetsindikatorer får vi noget at måle på og sammenligne ud fra, der er ens. Det er et godt værktøj til at sikre en tryg og værdig ældrepleje for alle landets ældre.

Læs mere om anbefalingerne

Selve implementeringen af kvalitetsindikatorerne skal aftales nærmere med KL og implementeres i takt med, at kommunale data bliver tilgængelige. Der eksisterer allerede data for forebyggelige indlæggelser, mens det er ambitionen at brugertilfredshedsundersøgelsen, som kan danne grundlag for en indikator for livskvalitet og tilfredshed, udvikles i 2019. Den anbefalede indikator for funktionsevne vil kunne implementeres i takt med, at data bliver i Fælles Sprog III.

Baggrund

Midlerne til kvalitetsindikatorerne stammer finanslovsaftalen for 2019, hvor regeringen og Danske Folkeparti har afsat 10 mio. kr. årligt til initiativet.

I forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for 2019 blev regeringen og KL enige om, at udviklingen af kvalitetsindikatorer på ældreområdet kan bidrage til et styrket fokus på effekt og resultater til gavn for de ældre borgere. Regeringen og KL blev derfor enige om at nedsætte en styregruppe og
arbejdsgruppe, som skulle komme med forslag til modeller for kvalitetsindikatorer, herunder valg af konkrete indikatorer.

Læs mere her (link til pressemeddelelse 21-02-2018) Ministre: Vi skal vide mere om kvaliteten i ældreplejen