Som reglerne er i dag, skal man være patient i et ”aktuelt behandlingsforløb” for selv at kunne fravælge genoplivning ved hjertestop. Mens raske, men meget svækkede, gamle mennesker ikke alene kan bestemme, om de ved hjertestop ønsker genoplivning eller ej.
Sundheds- og ældreminister Magnus Heuncike siger:
Det handler grundlæggende om retten til vores eget liv og også retten til at få en værdig død. At hjertet holder op med at slå, er jo for mange af os den naturlige afslutning på livet.
Han uddyber:
Forslaget indebærer, at man, fra man er 18 år gammel, kan registrere sig i en database, hvis man ikke ønsker genoplivning. Men fravalget træder så først i kraft, hvis man senere kommer på plejehjem eller på anden måde er i daglig kontakt med sundheds- eller plejesektoren.
Forslaget fra sundhed- og ældreministeren er afgrænset sådan, fordi dem, der primært er i fokus, er svækkede ældre borgere, der ønsker at dø naturligt, når deres hjerte holder op med at slå.
Ordning skal også støtte medarbejderne
Med en registreringsordning får borgerne selvbestemmelse og en klar ret til at dø naturligt, når hjertet holder op med at slå. Men forslaget skal også understøtte medarbejdernes plejeopgave i den sidste tid.
Magnus Heunicke siger:
Det er også mit ønske at skabe klarhed og retssikkerhed for personalet. Som det er i dag, vil de mange gange stå i et svært dilemma, når en ældre – som de ved ønsker at dø – får hjertestop. Personalet har som udgangspunkt pligt til at forsøge genoplivning, selvom de godt ved, at det her vil være uværdigt.
De registrerede fravalg af genoplivning skal kunne tilgås digitalt af de relevante personalegrupper via de fagsystemer, de bruger til daglig.
Relevante vil være personalet hos vagtcentralen, ambulancereddere, plejepersonalet i kommunerne, sygehuspersonalet og de praktiserende læger, som alle vil blive forpligtet til at efterkomme borgerens fravalg af genoplivning.
Baggrund
I dag skal man være patient i et ”aktuelt behandlingsforløb” for selv at kunne fravælge genoplivning ved hjertestop. Det er ikke nok, at man er meget gammel og svækket.
Er man varigt inhabil (f.eks. har en demenssygdom) inden et hjertestop, kan et behandlingstestamente dog også sikre imod genoplivning i tre specifikke situationer, bl.a. hvis man er ”uafvendeligt døende” (dvs. forventes at dø inden for uger eller dage). Et behandlingstestamente træder dog kun i kraft, når man er blevet varigt inhabil. Det er derfor ikke brugbart for de åndsfriske ældre.