Seksårsfristen, der gælder for lægers videreuddannelse, er officielt lagt i graven.
1. maj træder ændringer af bekendtgørelserne om speciallæger i kraft. Det betyder, at der fremover ikke er loft på, hvor lang tid en læge har til at påbegynde sin speciallægeuddannelse.
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby siger:
Seksårsfristen har overlevet sig selv – tiden er kommet til at afskaffe den, så vi kan komme videre i arbejdet med at sikre god lægedækning. Derfor har det været vigtigt med en hurtig proces, og det glæder mig, at der har været opbakning til ændringen.
Afskaffelsen af seksårsfristen er en del af sundhedsreformaftalen mellem DF og regeringen og forslaget indgik også i regeringens udspil "Flere hænder og større arbejdsglæde"som med 25 konkrete initiativer skal skaffe flere læger, sygeplejersker og SOSU-medarbejdere.
Ellen Trane Nørby siger:
Det handler generelt om, at det skal være attraktivt at arbejde i sundhedsvæsenet – du skal ikke presses igennem en uddannelse, og du skal ikke have så travlt, at du ikke har lyst til at arbejde fuld tid. Med det stigende antal patienter har vi hårdt brug for flere ansatte i sundhedsvæsenet, og netop derfor har vi sammen med Dansk Folkeparti afsat midler til en række seriøse løsninger.
Fakta om seksårsfristen
Der har i en årrække været en seksårsfrist (tidligere fire- og femårsfrist) i den lægelige videreuddannelse, som indebærer, at der i udgangspunktet ikke må gå mere end seks år fra en læge har første dag i den kliniske basisuddannelse (KBU) til hoveduddannelsen i et givent speciale påbegyndes. Det kan betyde, at læger, som falder for fristen, kan blive nødsaget til at flytte til udlandet for at opnå speciallægeuddannelse eller arbejde som læge uden speciallægeanerkendelse. Fristen afskaffes nu med en ny bekendtgørelse om speciallæger og en ændring af bekendtgørelsen om uddannelse af speciallæger. Ændringerne træder i kraft 1. maj 2019.