Sundhedsminister Ellen Trane Nørby har i dag fået en række lovforslag stemt igennem Folketinget. Temaerne spænder vidt og omfatter dels regler om fjernelse af tatoveringer, en række ændringer, der samlet skal bidrage til en mere effektiv og uvildig høreapparatbehandling af høj kvalitet, og flere elementer fra regeringens psykiatrihandlingsplan fra september 2018 ”Vi løfter i fællesskab”.
Bedre sammenhæng for psykiatriske patienter
Blandt elementerne på psykiatriområdet er bl.a. indførelse af færdigbehandlingstakster i psykiatrien, muligheden for at anvende kropsscannere og narkohunde til undersøgelse for narko og farlige genstande i psykiatrien, og en udvidelse af anvendelsen af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner i psykiatriloven.
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby siger:
Med vores psykiatrihandlingsplan har vi taget initiativ til en meget omfattende række af initiativer, som skal være med til at løfte psykiatrien. Det er der behov for, for der er ganske enkelt områder, hvor det bare ikke fungerer godt nok i dag. Blandt andet skal vi have sikret en meget større grad af sammenhæng i behandlingen for patienterne, så de ikke risikerer at blive tabt i systemet, når de eksempelvis udskrives fra en indlæggelse. Derfor gør vi det nu obligatorisk, at der laves udskrivningsaftaler og koordinationsplaner, hvis patienten modtager støtte efter serviceloven. På den måde sikres det, at der er en plan for, hvordan patienterne hjælpes videre i deres liv.
De øvrige lovforslag, som i dag er vedtaget på psykiatriområdet, indebærer desuden sikring af straksbehandling af akutte abstinenser hos personer med et stofmisbrug, afskaffelse af ordningen om tvungen opfølgning efter udskrivning og endelig en udvidelse af behandlingsmulighederne for ambulante patienter i retspsykiatrien, som indebærer, at regionerne får mulighed for at lave aftaler med private institutioner om behandlingen af retspsykiatriske patienter med en ambulant behandlingsdom.
Nye regler for fjernelse af tatoveringer
Med dagens afstemninger er der nu også for første gang indført regulering på området for fjernelse af tatovering med laser. Området har hidtil været ureguleret, og der findes på nuværende tidspunkt heller ingen metoder til at fjerne tatoveringer, som er uden helbredsmæssige risici.
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby siger:
Rigtig mange danskere får i dag lavet tatoveringer, og nogle af dem ender med at fortryde dem. Vi bliver nødt til at sikre større sikkerhed til de folk, der fortryder en tatovering, så de skal sætte helbredet på spil, hvis de vil have fjernet skonnerten eller ekskærestens navn fra skulderen.
Med lovforslaget er det hensynet til borgernes sikkerhed, der er i fokus, og der er derfor blevet fastsat krav til de virksomheder, der udfører fjernelse af tatoveringer med laser. De skal fremover sikre, at laserbehandlingen lever op til en række specifikke krav, der skal forbedre sikkerheden for kunderne, herunder at der går minimum 6 uger mellem hver laserbehandling. De anvendte lasere skal også opfylde visse krav til mærkning, sikkerhed og ydeevne, som følger af en ny forordning om medicinsk udstyr, der træder i kraft den 26. maj 2020. Endelig skal virksomhederne kunne dokumentere, at de overholder alle lovkrav.
Det er med lovforslaget også vedtaget, at Styrelsen for Patientsikkerhed fremover har mulighed for at udstede forbud mod at udføre fjernelse af tatoveringer med laser i en kortere eller længere periode på op til 1 år. Disse forbud skal desuden offentliggøres på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside, ligesom det vil føre til en politianmeldelse, hvis virksomheder ikke overholder forbuddet eller andre krav, der stilles til virksomhederne.
Loven træder i kraft den 1. juli 2019 med undtagelse af de dele, der knytter sig til en ny forordning om medicinsk udstyr, der træder i kraft den 26. maj 2020. For virksomheder, der anvender laserudstyr anskaffet før 26. maj 2020, er der vedtaget en indfasningsperiode på 5 år frem til 1. juli 2025.
Mere effektiv høreapparatbehandling
På høreapparatområdet betyder dagens vedtagelse, at der gennemføres en række ændringer, der samlet set skal medføre en mere effektiv og uvildig behandling af patienterne på høreapparatområdet. Det indebærer blandt andet, at der indføres nye nationale kvalitetskrav for høreapparatbehandling i offentligt og privat regi, og at der udarbejdes en national informationspjece, som øre-, næse- og halslægerne skal udlevere til patienter, når de informerer om resultatet af en høreprøve og om de relevante behandlingsmuligheder.
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby siger:
Mange danskere kæmper med nedsat hørelse, og det kan have store konsekvenser for hverdagen og livsglæden. Der er behov for, at vi styrker området for de mennesker, der er ramt, så vi sikrer en behandling af høj kvalitet uanset om man bliver behandlet i privat eller offentligt regi.
Der indføres også krav om brug af en faglig vejledning i forbindelse med visitationen til høreapparatbehandling, ligesom godkendte, private audiologiske klinikker forpligtes til at sikre, at patienterne bedre og tydeligere informeres om, hvorvidt klinikken tilbyder et høreapparat inden for den økonomiske ramme af det offentlige tilskud.
For at sikre, at behandlingen rent faktisk har en effekt i forhold til de problemer, patienten har i hverdagen, skal både offentlige og private leverandører af høreapparatbehandling fremover indsamle og indberette data om blandt andet kvalitet, effekt af behandlingen og ventetid til behandling. Og endelig er det vedtaget, at det indføres strammere regler, der skal sikre habiliteten hos læger med tilknytning til detailsalg af medicinsk udstyr.
Loven træder i kraft den 1. juli 2019 med undtagelse af de dele, der knytter sig til at sikre et mere ensartet tilsyn af private leverandører.