Multiresistente bakterier er et stigende problem i sundhedsvæsenet. De er svære at behandle og er især alvorlige for i forvejen syge og svækkede personer. Derfor skal patienter, der bærer multiresistente bakterier så vidt muligt opdages i døren, før de træder ind på hospitalet, så smittespredning undgås.
Sundhedsstyrelsen indfører nu en særlig vejledning, som har til formål at holde forekomsten af sygdom forårsaget af CPO så lav som muligt. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby siger:
Ligesom med MRSA er det altafgørende, at vi gør alt, hvad vi kan for at holde forekomsten her i Danmark så lav som mulig. Tidlig opsporing og begrænsning af smitte er langt det mest effektive værn mod udbredelsen af multiresistente bakterier, og derfor er det meget positivt, at vejledningen sætter ekstra fokus på opsporing af CPO.
Carbapenemase-producerende organismer (CPO) er en af disse multiresistente bakterier. Forekomsten af CPO-infektioner i Danmark har været stigende over de senere år. I Danmark blev den første CPO påvist i 2003, og frem til 2012 var forekomsten lav. Siden er antallet af nye påviste CPO-tilfælde steget. Forekomsten er dog stadig relativt lav i forhold til mange andre lande i Europa.
Ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning skal personer undersøges for CPO, når de skal indlægges på hospitalet. Dét indebærer, at der skal spørges ind til en række spørgsmål, som er næsten identiske med de spørgsmål, der i forvejen skal spørges ind til Sundhedsstyrelsens vejledning om forebyggelse og spredning af MRSA. Den primære forskel er, at det fjerde spørgsmål er forskelligt, idet der i CPO-vejledningen skal spørges ind til om personen inden for de sidste 6 måneder har opholdt sig uden for Norden og fået behandling med antibiotika under opholdet.
Der er flere lighedspunkter mellem håndteringen af MRSA og CPO, men også markante forskelle. CPO er en form for antibiotikaresistens, der kan være tilknyttet flere slags bakterier, der kan ”opholde sig” forskellige steder i kroppen, hvoraf én væsentlig er i tarm og dermed i afføring. MRSA er også antibiotikaresistent, men knyttet til en bestemt slags bakterie, der først og fremmest ”opholder sig” på hud og i næse.
Læs Sundhedsstyrelsens CPO-vejledning her.