Der arbejdes løbende på at styrke psykiatrien, men siden 2010 er antallet af børn og voksne med psykiske lidelser steget støt, og presset er stadig stort.

Set i den sammenhæng er det afgørende, at der sættes ind hele vejen rundt for at få knækket kurven og løftet psykiatrien.

Derfor nedsatte regeringen - sammen med Danske Regioner og KL - i 2017 en arbejdsgruppe, der skulle se på, hvordan psykiatrien kunne styrkes ved at se på mulighederne for bedre styring af psykiatrien – nu offentliggøres første delrapport med 15 anbefalinger om alt fra bedre hjælp til børn og unge til sikring af bedre nationale data. Anden delafrapportering kommer i foråret.

Se de 15 anbefalinger her.

Sundhedsminister vil sikre ligestilling

Et stigende antal patienter, mangel på viden og et stort behov for mere samarbejde præger i øjeblikket psykiatrien, mener sundhedsminister Ellen Trane Nørby.

Ellen Trane Nørby siger:

Der er nok at tage fat på, hvis vi skal ændre psykiatriens ”lillebror”-status, for på en lang række områder halter psykiatrien nemlig langt efter behandlingen af fysiske sygdomme. Det er stadig nemmere at tale om et brækket ben efter skiferien end depressionen efter skilsmissen. Det handler derfor både om aftabuisering, ligestilling og mere viden, hvis vi skal styrke både sammenhængen i patientbehandlingen og rekrutteringen til psykiatrien.

Ministeren takker derfor for udvalgets anbefalinger og vil bruge dem til at udarbejde en lovet samlet plan for psykiatrien, der blandt andet skal sikre mere ligestilling mellem psykiatrien og somatikken.

Danske Regioner vil bygge videre på fremskridt

Fra Danske Regioner hæfter formand Bent Hansen sig ved, at der skal bygges videre på de fremskridt, der er gjort i psykiatrien de seneste år.

Bent Hansen siger:

Personalet i psykiatrien har knoklet og gør det stadig for at hjælpe de flere og flere patienter. Det lykkes de rigtig godt med, men når så mange danskere desværre døjer med psykiske problemer, er vi nødt til at gøre noget ekstra. Der skal især være et stærkere samarbejde mellem regioner og kommuner, så ingen patienter tabes i systemet, og der er et stort behov for, at borgerne bliver grebet tidligere ude i kommunerne.

KL: Psykiatrien er et fælles ansvar

Flere af de 15 anbefalinger lægger vægt på, at regionerne og kommunerne skal være bedre til at samarbejde om psykiatrien.

For KL er en sammenhængende psykiatri af høj kvalitet en fælles opgave og et fælles ansvar, hvor der skal arbejdes sammen om skabe det bedst mulige forløb for den enkelte borger.

Thomas Adelskov, formand for KL's Social- og Sundhedsudvalg, siger:

Borgeren skal i centrum. Men hvis vores indsatser for alvor skal batte noget, er det nødvendigt, at man også fra statslig side prioriterer de nødvendige økonomiske ressourcer hertil - også til kommunerne, som oplever en massiv tilgang af både børn og voksne med psykiske vanskeligheder. Og det er netop i nærmiljøet, at de primære rehabiliterende indsatser finder sted. Behandlingen på de psykiatriske sygehuse er som oftest parenteser i borgernes liv.

Læs selve delrapporten her.

Fakta om psykiatrien 2010-2016

Børn

• Siden 2010 er antallet af børn med psykiske lidelser steget med 45 procent
• I samme periode er genindlæggelsesfrekvensen steget med 105 procent
• Der er også sket et fald i både færdigbehandlingsdage og længden på den gennemsnitlige indlæggelse
• Den hyppigste diagnose blandt børn i psykiatrien er ADHD

Voksne

• Siden 2010 er antallet af voksne med psykiske lidelser steget med 27 procent
• I samme periode er genindlæggelsesfrekvensen steget med 12 procent
• Der er også sket et fald i både færdigbehandlingsdage og længden på den gennemsnitlige indlæggelse
• Den hyppigste diagnose blandt voksne i psykiatrien er angst, depression og skizofreni