Der skal sættes ind på flere fronter for at få flere danske kvinder til at deltage i screeningsprogrammet for livmoderhalskræft.
Blandt andet bør regionerne undersøge, om der kan oprettes mobilklinikker og udvides åbningstider hos de praktiserende læger. Samtidig skal der arbejdes med sociale indsatser målrettet ressourcesvage grupper.
Sådan lyder nogle af nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen, der offentliggøres i dag. Sundhedsmister Ellen Trane Nørby siger:
Vi har med screeningerne et godt og effektivt redskab til at kunne opfange tegn på livmoderhalskræft på et tidligt stadie. Derfor er det vigtigt, at der arbejdes målrettet på at få endnu flere kvinder til at blive screenet for tegn på sygdommen, fordi vi ved, hvor vigtigt det er at sygdommen opdages så tidligt som overhovedet muligt.
Knap halvdelen af de livmoderhalskræfttilfælde, der forekommer i de aldersgrupper, som er i målgruppen for screening, opstår hos de 25 procent kvinder, som ikke er blevet screenet.
Nye indsatser for at øge deltagelsen
Regeringen satte med Kræftplan IV fra august 2016 blandt andet fokus på at øge deltagelsen i livmoderhalskræft-screeningsprogrammet. Der blev der afsat i alt to millioner kroner til at styrke indsatsen over for ressourcesvage grupper, som i dag er underrepræsenterede i screeningstatistikken. Ellen Trane Nørby siger:
Det er selvfølgelig grundlæggende, at det skal være fuldstændigt frit for den enkelte, om man har lyst til at tage imod et tilbud om at blive screenet. Men for de kvinder, der gerne vil screenes, men af forskellige årsager, som f.eks. svære sociale forhold, ikke bliver de alligevel, er det både godt og vigtigt, at vi nu gør endnu mere for at sætte ind på flere fronter for at få en højere deltagelse.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle regioner iværksætter initiativer, der kan gøre det lettere for kvinder at blive screenet – for eksempel ved at holde aftenåbent hos praktiserende læger, give mulighed for at vælge køn på den læge, der laver undersøgelsen og oprette mobile klinikker.
Ny testmetode tages i brug
I dag foretages der screening ved en såkaldt mikroskopi af celler (også kaldet cytologiundersøgelse). I rapporten fra Sundhedsstyrelsen anbefales det nu, at Danmark følger i kølvandet på den internationale tendens, der går i retning af at man omlægger screeningsprogrammet fra mikroskopi af celler til HPV-test.
En HPV-test er mere følsom end den nuværende cytologiundersøgelse, og det nedsætter risikoen for at overse celleforandringer i en screening. Samtidig viser internationale studier, at HPV-testen potentielt kan forebygge flere kræfttilfælde. HPV-infektioner er dog meget almindelige og går ofte over af sig selv. Derfor kan der også være en risiko for, at man ved at anvende HPV-testen vil komme til at undersøge flere kvinder end nødvendigt. For at sikre den bedste balance mellem at forebygge flere kræfttilfælde uden at udsætte nogle kvinder for unødige ekstraundersøgelser eller behandling, vil de nye HPV-test derfor blive indfaset gradvist, så der i en periode vil blive brugt både HPV-test og celleprøver.
Fakta
I Danmark er der hvert år knap 400 nye tilfælde af livmoderhalskræft, og cirka 100 kvinder dør af sygdommen. Danmark har relativt set en høj forekomst af livmoderhalskræft i forhold til mange andre europæiske lande. Alligevel er Danmark et af de lande i Europa, hvor færrest kvinder deltager i screeningsprogrammet.
Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti blev i Finanslovsaftalen for 2017 enige om at prioritere et yderligere løft af kræftområdet på ca. 1,5 mia. kr. i en ny Kræftplan IV. Løftet kommer udover allerede prioriterede midler til bl.a. øget kapacitet i kræftudredningen.
Der bliver således samlet tilført ca. 2,2 mia. kr. i perioden 2017-2020 til en styrket kræftindsats.