CPR blev etableret i 1968 som et landdækkende register over befolkningen. Borgerne fik i den forbindelse et personnummer. CPR skulle først og fremmest bane vejen for indførelsen af et centralt kildeskattesystem. Men også myndighedernes stigende behov for nem adgang til aktuelle oplysninger om landets borgere førte til, at oplysninger fra de lokale folkeregistre blev samlet i et nyt fælles register.
CPR indeholder helt almindelige oplysninger om blandt andet navn, adresse, statsborgerskab og civilstand på landets borgere. Oplysninger, som en bred kreds af myndigheder har brug i forbindelse med deres borgerrettede opgaver.
I mange år blev oplysningerne i CPR holdt ved lige af kommunerne. De modtog - oftest på papir - besked om ændringer i registret fra andre myndigheder og borgerne selv. I dag er papir erstattet af digital indberetning i CPR direkte fra myndighedernes egne systemer. For eksempel har hospitalssystemerne forbindelse til CPR. Dermed kan jordemoderen straks efter en fødsel tildele et personnummer til den nyfødte.
Også borgerne har erstattet papir med digital indberetning. Ved digital selvbetjening indsender borgerne årligt ca. 700.000 flytteanmeldelser til kommunerne, som sørger for registrering i CPR.
CPR fungerer i dag som leverandør af grundlæggende personoplysninger til både den offentlige og private sektor.
CPR anses i dag for at være et af de vigtigste offentlige it-systemer. En digital infrastruktur, som understøtter en række vigtige processer i samfundet, og som har medvirket til, at Danmark er kommet langt i digitaliseringen. Endelig betragtes CPR som et meget væsentligt aktiv i den danske registerforskning og statistikproduktion.
Kontorchef i Økonomi- og Indenrigsministeriet Carsten Grage siger:
"Kloge folk skabte for 50 år siden et system, som igennem årtier har skabt værdi for det danske samfund og været til gavn for borgere, myndigheder og virksomheder.
CPR berører os alle. Måske mest i den forstand, at mange processer bare fungerer, uden at vi tænker nærmere over det. Dannelse af valglister, udstedelse af sundhedskort og NemID, udbetaling af børne- og ungeydelse og SU - for blot at nævne nogle af de sammenhænge, hvor data fra CPR bliver brugt."
- Carsten Grage
Sikkerheden omkring CPR er vigtig. Derfor er der truffet en række forskellige foranstaltninger, som skal sikre systemets tilgængelighed og integritet. Foranstaltningerne udbygges løbende som led i den teknologiske udvikling og i overensstemmelse med den aktuelle risikovurdering for CPR.
Kontorchef i Økonomi- og Indenrigsministeriet Carsten Grage siger:
"It-sikkerhed er et løbende strategisk mål for CPR. De sikkerhedsforanstaltninger, der er truffet for CPR, er ikke en garanti mod hacking eller andre sikkerhedshændelser, men de er udtryk for, at sikkerheden hviler på et godt fundament, som løbende udbygges i takt med nye muligheder, men også nye trusler."
- Carsten Grage
|
Fakta om CPR:
Ca. 10 mio. personer – levende og døde – er i dag registreret i CPR. Heraf har ca. 5,8 mio. personer bopæl i Danmark eller i Grønland.
Fra CPR leveres årligt over 100.000 datafiler til myndigheder og virksomheder, som også foretager flere hundrede millioner opslag direkte i CPR.
CPR systemets drift, vedligeholdelse og udvikling varetages af CPR-Administrationen, som er et kontor i Økonomi- og Indenrigsministeriets departement.
|
Yderligere oplysninger
Presse- og kommunikationschef Mette Gerlach, mge@oim.dk, tlf. 72 28 24 16
Kontorchef Carsten Grage, cg@cpr.dk, tlf. 60 89 17 44