Mere støtte for pårørende til mennesker, der har fået en hjerneskade.
Hospitalslæger skal inddrage patienterne og deres pårørende, når de laver en genoptræningsplan.
Forsøg med udgående funktioner fra hospitaler, der ved meget om rehabilitering af hjerneskadede, der tager ud til kommuner, som har brug for hjælp til at give de rette tilbud.
Det er blot tre af de indsatser, som regeringen og Dansk Folkeparti er blevet enige om at støtte med i alt 20 mio. kr. over de næste fire år.
Pengene kommer fra finansloven 2017, og uddeles med afsæt i et servicetjek af genoptrænings- og rehabiliteringsindsatserne over for mennesker med en hjerneskade, som aftalen pålagde Sundhedsstyrelsen at gennemføre, og som mundede ud i 12 anbefalinger.
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby siger:
Det faglige servicetjek skulle sikre, at vi bruger de 20 mio. kroner de rette steder. Vi ved nu, at der i høj grad er plads til forbedringer i vores indsats over for mennesker med hjerneskade, så de efter deres sygehusbehandling kan vende tilbage til et så normalt liv som muligt. Med anbefalingerne i hånden kan vi sikre en hurtigere og mere effektiv hjælp af høj kvalitet og i tide. Derfor har regeringen også for nylig foreslået, at man skal have ret til at vælge et privat genoptræningstilbud i stedet, hvis kommunen ikke kan tilbyde genoptræning inden for syv dage efter udskrivning fra sygehuset.
Se fordelingen af de 20 mio. kr. over de næste fire år
Kritik fra Rigsrevisionen
I en rapport fra Rigsrevisionen fra november 2016, fremgik det, at der er en række udfordringer i sammenhængen mellem sygehus og kommune og kvaliteten i kommunernes tilbud om genoptræning.
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby bad på baggrund af aftalen Sundhedsstyrelsen om at gennemføre et servicetjek af genoptrænings- og rehabiliteringsindsatserne over for mennesker med en hjerneskade.
Resultatet af det servicetjek blev altså 12 anbefalinger, som Sundhedsstyrelsen offentliggør i dag.
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby siger:
Servicetjekkets resultater bekræfter desværre billedet af, at der er uens kvalitet i indsatserne på tværs af landet. Så vi skal styrke sammenhængen, løfte kvaliteten af genoptræningsforløbene, få mere viden og inddrage patienter og pårørende langt mere. Vi skal også kunne følge patienternes udvikling langt bedre end i dag, og vide, hvem der får genoptræning på et specialiseret niveau.
Det siger servicetjekket bl.a.:
- Lægerne på de relevante hospitalsafdelinger har ikke altid tilstrækkelig kendskab til deres forpligtelser i forhold til at udarbejde genoptræningsplaner.
• Der er brug for, at retningslinjer og forløbsprogrammer opdateres, så de er præcise og baseret på den nyeste viden.
• Patientforeningerne savner mere inddragelse af patienter og pårørende.
• Monitoreringen på området skal styrkes. Der skal derfor udvikles nationale redskaber til at måle patienternes funktionsevne, så det er muligt at følge patienternes udvikling langt bedre end i dag.
• Der skal også udvikles en ny opgørelsesmetode, som gør, at antallet af genoptræningsplaner til personer med erhvervet hjerneskade kan estimeres mere korrekt, og kommunerne skal kunne registrere centralt, om genoptræningen er sket på basalt eller avanceret niveau.
• Der er behov for at styrke samarbejdet om genoptræningen mellem kommuner og regioner.
Se Sundhedsstyrelsens 12 anbefalinger på styrelsens hjemmeside