Vil du som læge bryde loven for at hjælpe en syg borger, eller hellere overholde paragrafferne og dermed svigte en borger, der har brug for hjælp?
Det er det urimelige dilemma, som læger og andre sundhedspersoner i dag risikerer at stå i, når de skal behandle patienter, som på grund af eksempelvis fremskreden demens eller svær mental retardering ikke selv kan vurdere deres eget behov for behandling og derfor modsætter sig behandling enten fysisk eller verbalt. Fungerende sundhedsminister Karen Ellemann siger:
Det er ganske enkelt omsorgssvigt, hvis vi ikke sørger for, at lægerne har den her mulighed. Selvfølgelig skal vi respektere og vægte borgernes selvbestemmelse højt – det er en grundsten i vores sundhedsvæsen. Men i dag betyder reglerne, at en varigt inhabil patient, som ikke selv kan vurdere behovet for behandling, kan afvise den og dermed pådrage sig unødig smerte eller lidelse. Det er ikke i patientens interesse.
I dag er det nemlig ikke tilladt for en læge at gennemføre en behandling af en patient, hvis patienten modsætter sig. Og det gælder også, selvom patienten er varigt inhabil, og de nærmeste pårørende eller værge har givet tilladelse til det på patientens vegne. Hvis patienten enten fysisk eller verbalt modsætter sig behandling, har den pårørendes samtykke dermed ikke nogen betydning.
Med lovforslaget, som fremsættes i dag, foreslås det at give læger og tandlæger mulighed for at tvangsbehandle varigt inhabile under visse særlige forudsætninger.
Det er fortsat en forudsætning, at patientens pårørende eller værge har givet samtykke til behandlingen og til tvangen. Derudover skal det overordnet være vurderingen, at patientens helbred eller sundhedstilstand vil blive væsentligt forringet uden den pågældende behandling. Karen Ellemann siger:
Tvangsbehandling skal kun anvendes som sidste udvej. Med lovforslaget fastsætter vi derfor nogle klare rammer for brugen af tvang, som skal være med til at sikre den rette balance mellem den enkeltes selvbestemmelsesret og personalets mulighed for at drage omsorg for syge mennesker, der ikke kan tage vare på sig selv.
Lovforslaget indeholder således regler om, at et tvangsindgreb skal være så skånsomt og kortvarigt som muligt og stå i rimeligt forhold til formålet med indgrebet, og at det mindst indgribende indgreb skal anvendes, hvis det er tilstrækkeligt til at opnå formålet.
For at sikre patienternes retssikkerhed, foreslås det også at oprette et nyt klagenævn – Tvangsbehandlingsnævnet – som kan behandle klager over beslutninger om anvendelsen af tvang, samt at indføre regler om journalføring af tvangsindgreb og indberetningspligt for beslutninger om tvang.
Læs L 185 - Forslag til Lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile (Tvangsbehandlingsloven) - på Folketingets hjemmeside