En kunstig metalhofte, der afgiver sundhedsskadelige stoffer, og brystimplantater af tvivlsom kvalitet, der kan lække.
Det er eksempler på sager, hvor patienter med indopererede implantater oplever, at det medicinske udstyr, de bærer rundt på i kroppen, giver komplikationer og kan være til fare for deres helbred.
Det sker heldigvis sjældent. Men i sådanne situationer er det vigtigt, at sygehusene hurtigt og nemt kan få et overblik over, hvilke patienter der har fået indopereret de sundhedsfarlige implantater, så man kan kontakte dem og sætte ind med den rette hjælp. Og det et netop, hvad et nyt nationalt implantatregister skal bruges til.
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby siger:
Vi har desværre set sager, hvor patienter eksempelvis har fået indopereret kunstige hofter, underlivsnet og brystimplantater, som efterfølgende har vist sig at være sundhedsfarlige. Når uheldet er ude, er det vigtigt, at sundhedsvæsnet nemt og hurtigt kan finde patienterne, der har farlige implantater i kroppen, så de kan få den rette hjælp – og vi ved, at vi har fået fat i alle patienter.
I øjeblikket indeholder implantatregisteret data fra omkring 370.000 implantater, men antallet af indrapporteringer skal gerne stige de kommende år, efterhånden som sygehusene og private klinikker tager registret i brug.
Og sundhedsministeren opfordrer også regionerne til at prioritere indrapporteringerne til implantatregistret:
Det nationale implantatregister har efter en afprøvningsperiode været klart et stykke tid, og jeg håber, at det nu for alvor vil blive taget i brug, så vi kan styrke patientsikkerheden, også når det gælder implantater.