Pårørende til patienter, der erklæres hjernedøde, accepterer i stigende grad, at deres familiemedlems organer må bruges til organdonation.
Og blandt personalet på sygehusenes intensivafdelinger er der et stærkt fokus på at sikre, at de tilfælde, hvor organdonation er en mulighed, også bliver overvejet.
Bl.a. derfor har antallet af afdøde organdonorer aldrig har været højere, nemlig 89 donorer i 2016.
Det viser en ny status på den nationale handlingsplan for organdonation. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby udtaler:
Som pårørende til en mulig donor er det svært midt i sorgen at tage stilling til organdonation. Derfor synes jeg, det er flot, at et stigende antal pårørende tager den beslutning på vegne af deres afdøde familiemedlemmer. Sundhedspersonalets skarpe fokus på mulighederne er også et vigtigt skridt for at kunne få flere af de organer, der er brug for.
Pr. donor anvendes i gennemsnit 3,4 organer, som altså kommer andre mennesker til gavn.
Læs ’Status på handlingsplan for organdonation’
National handlingsplan skal sikre flest mulig organer
Den nationale handlingsplan for organdonation blev udarbejdet i 2014 og støttet af et bredt flertal i Folketinget. Formålet er at sikre, at så mange som muligt med behov for et nyt organ får mulighed for transplantation.
Handlingsplanen har to overordnede målsætninger:
• øge pårørendes accept af donation til 85 procent inden 2020 samt
• øge intensivafdelingernes opmærksomhed på donorer, så max. 5 procent af afdelingerne overser, at en patients tilstand kan føre til hjernedød.
Den nye status fra Sundhedsstyrelsen viser, at i 2015 accepterede 79 procent af de pårørende til hjernedøde patienter en organdonation, når den hjernedøde ikke selv havde taget stilling. Året før var tallet 69 procent.
Og kun i to procent af dødsfaldene – i alt tre tilfælde - i 2015 var personalet på en intensivafdeling ikke opmærksom på at overveje organdonation af nyre, hjerte, lever og lunger fra en hjernedød patient.
Minister: Vi er på ret kurs
Handlingsplanen har også 23 anbefalinger for bl.a. at bruge det eksisterende donorpotentiale noget bedre, yde bedre omsorg for pårørende til en donor og få flere til at tage stilling til organdonation.
Evalueringen viser, at hovedparten af anbefalingerne er gennemført eller er ved at blive det. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby udtaler:
Vi er helt klart på ret kurs, og det er tilfredsstillende, at der arbejdes så grundigt i sundhedsvæsenet med at sikre flere organer. Men det er vigtigt, at vi bliver ved med at minde danskerne om, at deres holdning til organdonation kan betyde liv eller død for et andet menneske, og at vi også overvejer nye veje for at få flere donorer.
Daværende sundheds- og ældreminister Sophie Løhde bad i 2016 Etisk Råd om at se nærmere på de etiske problemstillinger, der knytter sig til at tillade anonym nyredonation fra levende donorer, og også ved såkaldt formodet samtykke.
Det vil sige, at alle borgere over 18 år automatisk er tilmeldt Donorregistret som potentielle donorer, med mindre man aktivt framelder sig.
Etisk Råd regner med at komme med sine anbefalinger i løbet af 2017.
Fakta om organdonation:
- I de tilfælde, hvor hjernen på en patient dør først, kan organdonation blive en mulighed. Danmark har omkring 150-200 tilfælde om året.
- Hvis en døende, der er erklæret hjernedød, ikke i levende live har tilkendegivet i Donorregistret, om vedkommende vil være organdonor, så er det de pårørende, der skal træffe beslutningen.
- Over 400 personer står lige nu på venteliste til et nyt organ.
- I 2016 døde 29, før de fik et nyt organ.
- Der anvendes i gennemsnit 3,4 organer pr. donor.
- Organtransplantation finder sted på et af de tre transplantationscentre på henholdsvis Aarhus Universitetshospital, Odense Universitetshospital og Rigshospitalet.
- Over 80 procent af danskerne angav i 2015, at de har en positiv eller meget positiv holdning til organdonation. På trods af dette er det kun hver femte voksne dansker, der har registreret sig i Donorregistret.