Sundhedsminister tager første skridt mod et mere nært og sammenhængende sundhedsvæsen

31-12-2017

Et nyt sundhedsudspil fra regeringen følger op på Udvalget om det nære og sammenhængende sundhedsvæsens anbefalinger. Danskerne skal have flere og fagligt stærkere sundhedstilbud nær den enkelte, siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby. Med udspillet udmøntes bla. også 200 millioner kroner til læge- og sundhedshuse.

Kigger man i statistikkerne, så varsler de, at der kommer flere ældre, flere kronikere og flere med psykiske sygdomme.

De skal alle have den bedst mulige behandling, og sundhedsvæsenet skal indrettes til at tage imod de udfordringer som fremtiden byder, og det tættere på hvor folk bor.

Derfor lancerer sundhedsminister Ellen Trane Nørby nu et sundhedsudspil med otte konkrete initiativer, der øger effektiviteten og kvaliteten i det nære sundhedsvæsen, så de praktiserende læger og kommunerne kan løfte flere sundhedsopgaver.

Udspillet følger op på alle anbefalinger fra Udvalget om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen fra juni 2017. Ellen Trane Nørby siger:

Vi skal have styrket sammenhængen for den enkelte patient. Der er blevet længere mellem sygehusene. Men specialiseringen er ikke en modsætning til nærhed. Derfor skal vi over de kommende år have udflyttet opgaver og have langt mere fokus på, at den enkelte patient modtaget sin behandling, der hvor det giver bedst mening. Sundhedsvæsenet skal i højere grad møde os tættere på hjemmet. En ældre dame med KOL skal ikke ud på en besværlig rejse til et sygehus, hvis en behandling af samme høje kvalitet kan foregå derhjemme, hos den praktiserende læge eller i et kommunalt sundhedshus.

200 millioner kr. til læge- og sundhedshuse

Sundhedsudspillet, der hedder ”Sundhed, hvor du er”, fokuserer bl.a. på at styrke lokale læge- og sundhedshuse.

På Finansloven er der tidligere blevet afsat 800 millioner kr. til det formål over en firårig periode. Med udspillet udmøntes de første 200 millioner i 2018 til flere og bedre læge- og sundhedshuse. Her kan bl.a. praktiserende læger, fysioterapeuten og kommunale sundhedstilbud arbejde tættere sammen i større enheder, så borgerne oplever effektivitet og sammenhæng i deres forløb.​

Regeringen ønsker også en ny generation af de såkaldte sundhedsaftaler. Det er aftaler mellem en region og kommunerne i regionen om samarbejdet om de borgere, der har brug for en indsats fra både kommuner, hospitaler og almen praksis. Sundhedsaftalerne skal være langt mere ambitiøse og have mere tydelige politiske prioriteringer og forpligtende målsætninger og klare aftaler om fælles økonomi, fælles ledelse og organisering og fordelingen af opgaver mellem sektorerne. Ellen Trane Nørby udtaler:

Sundhedsaftalerne skal afbureaukratiseres og i stedet gøres til forpligtende politiske aftaler mellem region og kommuner, hvor fælles økonomi, fælles ledelse og fælles organisering skal sikre en bedre sammenhæng for patienterne. Tag bare organiseringen af akutteams i Esbjerg mellem kommunen og regionen, eller Psykiatriens Hus i Silkeborg. Det er gode eksempler på at borgeren og patienten sættes i centrum og behandlingen ske tæt på den enkelte med sammenhæng og med høj kvalitet.

Også kvaliteten af kommunernes og lægernes sundhedstilbud skal styrkes med en ny national kvalitetsplan. Sundhedsministeren udtaler:

Vi ser i dag alt for store geografisk forskelle i sundhedstilbuddene. Det kan ikke være rigtigt, at i den ene lægepraksis får kun 10 procent af KOL-patienterne en årlig opfølgning, mens det hos nabolægen gælder for 80 procent af patienterne. Der er rum for forbedring både hos lægerne og i kommunerne, og det sikrer vi med kvalitetsplanen.

Regionerne får ansvar for dobbeltbelastede patienter

Med udspillet overflyttes ansvaret til regionerne for borgere, med såvel psykiske problemer og misbrug, der modtager behandling under sundhedsloven. Mange af de borgere oplever i dag svigt fordi kommuner og regioner har svært ved at afgøre, hvem, der han behandlingsansvaret for borgeren. Med en lovændring af der nu skabes entydighed.

Også børn og unge med psykiske lidelser oplever at blive tabt mellem stolene, når de fylder 18 år. Udspillet understøtter derfor en ny og mere fleksibel overgang mellem børn- og ungepsykiatrien og voksenpsykiatrien i regionerne. Der skal i højere grad ses på hvert enkelt ungt menneske, i forhold til hvad der er bedst for ham eller hende.

Læs mere om de otte initiativer i: ’Sundhed, hvor du er’  

Endnu et sundhedsudspil præsenteres i første halvår af 2018 på baggrund af styringseftersynet.

I første halvår af 2018 præsenterer regeringen endnu et udspil på sundhedsområdet. Det sker på baggrund af styringseftersynet og vil desuden udmønte de op mod 850 millioner kroner  Finansloven 2018 som ligeledes skal styrke det det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Udspillet vil også indgå i regeringens sammenhængsreform. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby siger:

Til foråret tager vi det næste vigtige skridt og sætter det nære og sammenhængende sundhedsvæsen op i et helt nyt gear, når det gælder organisering og styring. Der præsenterer vi instrumenterne til, hvordan vi får omstillet patienternes forløb, så endnu flere bliver sendt i den rigtige retning og får gavn af den behandling, som de praktiserende læger og kommunerne kan tilbyde især de ældre og kronikere.

I forårets udspil udmøntes også de tilbageværende 3 x 200 millioner kroner til etablering og modernisering af læge- og sundhedshuse.

Læs om andre politiske initiativer, der er med til at styrke det nære og sammenhængende sundhedsvæsen og bedre patientforløb:

Styrket indsats for kronikere i satspuljeaftalen for 2018-2021Styringseftersyn på sundhedsområdet og en suspendering af produktivitetskravet på 2 procent i 2018
Et styringseftersyn af psykiatrien, der skal føre frem til en samlet plan for udviklingen i psykiatrien
En national diabeteshandlingsplan til 65 mio. kr.
En national demenshandlingsplan til 470 mio. kr.
1,2 milliarder kroner til en handlingsplan for den ældre medicinske patient.

Pressehenvendelser
(pressetelefon modtager IKKE SMS'er)
Sundhedsministeriet