Jeg mener, at tiden er moden til at overveje, om det også i Danmark vil være rigtigt at indføre formodet samtykke til organdonation.
Sådan indleder sundhedsminister Sophie Løhde et brev, hun netop har sendt til formanden for Etisk Råd, Gorm Greisen. I brevet beder ministeren medlemmerne af Etisk Råd foretage en 'etisk afvejning' af formodet og informeret samtykke i relation til organdonation.
Danskerne har generelt et positivt syn på organdonation, og en helt ny undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen viser, at langt de fleste også er positive over for, at borgerne automatisk bliver tilmeldt Donoregistret som potentielle organdonorer. Alligevel er der mangel på organdonorer, og hvert eneste år er der patienter, som dør, mens de venter på et nyt hjerte, en ny nyre eller et andet livsvigtigt organ.
Siger sundhedsminister Sophie Løhde og fortsætter
Det er et paradoks, og derfor mener jeg også, at vi skal være parate til at gå nye veje for at få flere organdonorer, så vi kan redde menneskeliv. Jeg har af samme grund bedt Etisk Råd vurdere, hvilke fordele og ulemper der er forbundet ved at indføre formodet samtykke. Og jeg ønsker også, at rådet ser på de erfaringer, andre lande har gjort sig med formodet samtykke", siger ministeren, der samtidig understreger, at hun ikke har taget stilling til, om hun vil søge Folketingets opbakning til at ændre reglerne for organdonation.
Reglerne for organdonation er i dag sådan, at hvis en døende, der er erklæret hjernedød, ikke i levende live har tilkendegivet, om vedkommende vil være organdonor, så er de pårørende, som skal træffe beslutningen. Det kaldes informeret samtykke.
Flere mener imidlertid, at det stiller de pårørende i en meget vanskelig situation, og bl.a. derfor argumenterer de for, at reglerne på området skal ændres, så alle myndige borgere automatisk tilmeldes Donorregistret som potentielle donorer, med mindre de selv aktivt melder fra. Det kaldes formodet samtykke, og flere andre lande, eksempelvis Finland og Norge, har indført reglerne.
Ministeren har samtidig bedt Etisk Råd se nærmere på de etiske problemstillinger, der knytter sig til at tillade anonym nyredonation fra levende donorer.
I dag er det muligt for familiemedlemmer at donere en nyre til eksempelvis en forælder eller en søskende. Men borgere, som ønsker at donere en nyre anonymt til en person, de ikke kender, vil typisk ikke få lov til organdonation.
Sundhedsminister Sophie Løhde håber, at Etisk Råd vil foretage sin vurdering og komme med sine anbefalinger i løbet af 2017. Derefter vil ministeren med afsæt i rådets anbefalinger drøfte med Folketingets partier, om reglerne for organdonation evt. skal ændres.
Læs sundhedsministerens debatindlæg om organdonation bragt i Kristeligt Dagblad den 7. oktober 2016
Fakta om organdonation i Danmark
Sidste år blev der gennemført 393 organtransplantationer i Danmark. Det er rekordmange. Til sammenligning var antallet i henholdsvis 2014 og 2013 357 og 305.
441 patienter står på venteliste til at få et nyt organ. Hovedparten venter på en ny nyre.
Omkring en 1 million danskere har i dag tilmeldt sig Donorregistret.
Læs Sundhedsstyrelsens undersøgelse af danskernes holdning til organdonation