Demens er ikke bare en forfærdelig sygdom, som får taget i flere og flere danskere. Demens vender ofte også op og ned på hele familier. Allerede i dag har omkring 35.000 danskere over 65 år fået en demensdiagnose, men det anslås, at det samlede antal mennesker, der lever med demens, er mere end dobbelt så højt. I takt med, at befolkningen bliver ældre og ældre, forventes flere også at blive ramt af demens i de kommende år.
Men hvordan står det så til med den indsats, vi som samfund tilbyder mennesker med demens og deres familier? Stiller vi de rette rammer og tilbud til rådighed, for at mennesker og familier, der er ramt af demens, kan leve et trygt og værdigt liv? Det er nogle af de spørgsmål, som en ny statusrapport på demensområdet fra Sundheds- og Ældreministeriet skal være med til at give svar på. Sundheds- og ældreminister Sophie Løhde siger:
Demens er blevet en folkesygdom, som griber ind i flere og flere danskeres tilværelser. Og vi skylder i den grad de mange tusinde mennesker, der er – eller bliver – berørt af demens, at de kan regne med en god og værdig behandling, uanset hvor i landet de bor. Derfor er det vigtigt bl.a. at se på, hvad vi kan gøre ved de store forskelle, der er i kommunernes tilbud til mennesker med demens og deres pårørende.
Et liv med indhold
Sophie Løhde har det seneste halve år været i gang med forberedelserne til regeringens kommende nationale demenshandlingsplan, som skal præsenteres til efteråret.
I den sammenhæng har ministeren rejst rundt til en lang række kommuner og plejecentre i hele landet for at samle inspiration til handlingsplanen, og i dag udkommer så ’Statusrapport på demensområdet i Danmark’, som er en kortlægning af nogle af de væsentligste aspekter i indsatsen over for mennesker med demens.
Og rapporten peger på en række forskellige udfordringer, som en kommende demenshandlingsplan forventes at tage fat på. Ministeren slår fast:
Livet er jo ikke ovre, bare fordi man rammes af demens. Det skal stadig være muligt at leve et liv med masser af indhold og livskvalitet, selv om man har fået demens, og her spiller bl.a. kommunernes aktivitetstilbud en væsentlig rolle. Vi har en opgave foran os i at sørge for, at alle kommuner kommer op på samme høje niveau, når det gælder aktiviteter og træning til mennesker med demens.
Rapporten viser bl.a., at mens langt de fleste kommuner har etableret særlige aktivitetstilbud til mennesker med demens, så er det kun ca. halvdelen, der har tilbud om fysisk træning målrettet demensramte. Og det på trods af, at træning kan være med til at bremse noget af sygdommens udvikling. Ligeledes er det kun en tredjedel af kommunerne, der tilbyder aktiviteter uden for dagtimerne, dvs. aften- og weekendtilbud. Noget der ellers kan give en tiltrængt fleksibilitet i demensramte familier. Sophie Løhde siger:
Vi skal have et helt særligt fokus på de pårørende, når det handler om demens, for der er ingen tvivl om, at det er en sygdom, der sætter hele familien på prøve. Udover den sorg, man som pårørende oplever, når et kært menneske langsomt forandrer sig og forsvinder, så vil mange også opleve, at det er en stor ’opgave’ at være nær pårørende til et menneske med demens.
Pårørende skal aflastes
Rapporten fortæller bl.a., at man som nær pårørende eller ægtefælle til et menneske med demens i gennemsnit bruger seks timer dagligt på personlig og praktisk hjælp. Derfor er behovet for støtte og hjælp til pårørende stort.
Mange kommuner er da også allerede godt med, når det kommer til at tilbyde aflastning til pårørende, men der er fortsat plads til forbedringer, mener ministeren. Eksempelvis har knap 20 pct. af kommunerne ingen tilbud om afløsning i hjemmet. Et tilbud, der ellers kan være med til at give pårørende mulighed for at bruge nogle timer ude af huset på andre aktiviteter.
Den fysiske og psykiske belastning, som pårørende lever med, kan desværre også aflæses på forskellige tal. Undersøgelser peger bl.a. på, at pårørende til demensramte er i øget risiko for at blive nedslidte, de har flere sygdomme og et større forbrug af medicin, og – ikke mindst – en højere dødelighed. Sophie Løhde siger:
Det er ikke småting, der hviler på de pårørendes skuldre, så vi skal sørge for at tilbyde god støtte, vejledning og aflastning, så de ikke slider sig selv ned. De fleste vil helst selv klare så meget som muligt i forhold til at passe deres syge ægtefælle, men det er ikke underligt, at de også har brug for et pusterum en gang imellem.
Læs ’Statusrapport på demensområdet i Danmark’
Marienborgmøde om demens
Statusrapporten belyser også områder som udredning og diagnostik, medicinsk behandling, demensvenlige boliger, teknologi og forskning. Den præsenteres samme dag, som statsminister Lars Løkke Rasmussen sammen med sundheds- og ældreminister Sophie Løhde har inviteret til Marienborgmøde om demens.
Her mødes en kreds af ca. 50 mennesker, herunder patientforeninger, organisationer, politikere, fagfolk, eksperter fra ind- og udland samt mennesker med demens og deres pårørende. Under mødet på Marienborg vil deltagerne få mulighed for at komme med deres inputs til den kommende demenshandlingsplan.