En ældre dame, som er færdigbehandlet på sygehuset, men ikke kan komme hjem, fordi kommunen ikke er klar med den nødvendige pleje i hverdagen.
Eller den ældre svækkede mand, som ikke får den tilstrækkelige hjælp og behandling af hjemmesygeplejen, og derfor igen må indlægges på sygehuset, selvom det kun er kort tid siden, han var der sidst.
Forholdene for de ældre patienter i sundhedsvæsenet er ikke altid optimale og bærer ofte præg af manglende sammenhæng og koordination mellem de forskellige behandlinger og tilbud, som gives af sygehuse, kommuner og almen praksis. Sundheds- og ældreminister Sophie Løhde siger:
Den rejse gennem sundhedsvæsenet, som de ældre medicinske patienter oplever lige nu, er fyldt med både huller og bump på vejen. Det går ikke. Vi skal kunne tilbyde en sammenhæng og en omtanke, som lever op til de ældres forventninger, og rejsen skal være på patientens præmisser. Vi skal styrke indsatsen både før og efter en indlæggelse, så den enkelte føler sig i trygge hænder.
Derfor har regeringen på finansloven for 2016 sat ca. 1,2 mia. kr. af til en ny national handlingsplan for den ældre medicinske patient.
Første del af handlingsplanen – en akutpakke, der fordeler 415 mio. kr. på flere initiativer, som skal nedbringe overbelægningen på sygehusene – blev forhandlet på plads med partierne bag finanslovaftalen i februar.
Læs hele aftalen om akutpakken
I dag kl. 9 på Christiansborg begynder så forhandlingerne med partierne om indholdet af den øvrige del af handlingsplanen, der skal fordele 805 mio. kr. i årene fra 2016 til 2019. Derefter er der varigt afsat 250 mio. kr. årligt.
Det borgernære sundhedsvæsen skal styrkes
Afsættet for forhandlingerne er et fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen med anbefalinger til, hvordan plejen og behandlingen af de ældre kan blive bedre.
Sundheds- og ældreminister Sophie Løhde hæfter sig især ved de anbefalinger, der knytter sig til den kommunale sektor. Hun siger:
Udviklingen i behandlingen i sundhedsvæsenet går mod færre sengepladser på sygehusene og mere ambulant behandling. Derfor giver det rigtig god mening at styrke det borgernære sundhedsvæsen ved eksempelvis at øge kompetencerne hos sundhedsmedarbejderne ude i kommunerne, som står i en travl dagligdag med flere plejekrævende ældre og mere komplekse opgaver. Også de kommunale akutfunktioner bør oprustes, så de ældre ikke skal ind på sygehusene, men kan blive behandlet i deres eget hjem.
Samtidig er sundheds- og ældreministeren opmærksom på, at sygehusene også spiller en væsentlig rolle i et styrket borgernært sundhedsvæsen, f.eks. i form af udgående sygehusfunktioner eller teams, der undersøger eller behandler patienten i eget hjem.
Nye tal: Mange ældre kunne slippe for en sygehusindlæggelse
Ifølge den nye udgave af den årlige rapport 'Indblik i sundhedsvæsenets resultater' er der fortsat mange uhensigtsmæssige indlæggelser, det vil sige genindlæggelser og forebyggelige indlæggelser blandt ældre patienter. Sundheds- og ældreminister Sophie Løhde siger:
Tallene viser os igen, at der er god grund til at sætte ind med en række initiativer målrettet de ældre, der desværre fortsat for ofte må indlægges med blærebetændelser, væskemangel og andre ting, der kunne være taget i opløbet, hvis man ude i kommunerne havde været mere opmærksomme. Vi får ikke vendt op og ned på tingene fra den ene dag til den anden, men nu sætter vi gang i en proces, som gerne skulle betyde, at de ældre patienter får en endnu højere kvalitet i behandlingen - uanset om den sker hjemme hos dem selv, på en kommunal akutplads eller på et sygehus.
Den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient forventes forhandlet på plads i løbet af maj måned.