En fremtid med medicin, som er mere målrettet den enkelte patients sygdom, er ikke længere en urealistisk mulighed. En fremtid, hvor man i højere grad kan imødegå sygdomme baseret på information om den enkeltes genetik og viden om genetiske forandringer kan måske også være på vej. Det tyder forskning og fremskridt i sundhedsvæsnet i hvert fald på.
Dermed vil patienter i bedste fald kunne undgå medicin, der ikke virker, ikke blive udsat for så mange unødige bivirkninger og måske hurtigere få dén medicin, der virker for dem.
Men en fremtid med personlig medicin har ikke bare mange potentialer. Den har også mange usikkerheder.
Regeringen har derfor sat 5 millioner kroner af til en foranalyse af personlig medicin, som går i gang nu i samarbejde med de fem regioner, universiteterne og andrerelevante parter. Foranalysen skal se på de faglige, tekniske, juridiske, etiske og økonomiske implikationer.
Hvor lægerne i dag ofte stiller en sygdoms diagnose og behandler ud fra patientens symptomer, vil de fremover kunne blive meget skarpere på de dybereliggende årsager som f.eks. de genetiske mutationer, som sygdomme skyldes. Det kan komme patienter til gode gennem mere effektiv medicin og en langt tidligere og mere målrettet indsats.
Siger sundheds- og ældreminister Sophie Løhde og fortsætter.
Men vi skal først blive klogere på en række aspekter. Vi skal også blive klogere på, hvad patienterne og borgerne tænker og efterspørger. Uanset hvad vi beslutter i Danmark, så sker der jo en udvikling på området, som vi skal forholde os til. Det er derfor vigtigt, at vi tænker os grundigt om og finder en god vej frem.
Foranalysen vil inddrage interessenter på tværs af sundhedsvæsen, forskningsverden,borgere, etikere, virksomheder m.v.
Arbejdsgruppe om etik og jura
En del af arbejdet er begyndt, idet der netop er indkaldt til en arbejdsgruppe under Sundheds- og Ældreministeriet, der over det næste års tid bl.a. skal afdække de etiske og juridiske følger af anvendelse af personfølsomme data fra biologiskmateriale i sundhedsvidenskabelig forskning og behandling, bl.a. i forbindelse med personlig medicin.
Gruppen skal desuden se på, om der er brug for lovændringer på området.
For vi skal have stærkt fokus på de etiske og juridiske dilemmaer ved personligmedicin, mener sundheds- og ældreminister Sophie Løhde. Hun siger:
I takt med at forskere og læger bliver dygtigere og dygtigere til at brugeoplysninger om vores gener, skal vi sikre, at der både er styr på juraen, og at vi får tænkt de etiske dilemmaer godt igennem. Hvordan sikrer vi os, at informationsniveauet over for patienter og borgere om gener i forskning og behandling er godt nok? Og hvordan kommer vi dem i møde, som ikke ønsker at få viden om, at de eksempelvis er i risiko for at få en bestemt alvorlig sygdom? Sådanne spørgsmål skal vi tage stilling til, før vi begynder at kortlægge patienternes gener og bruge den viden, vi får derigennem, i behandlingen.