Det danske sundhedsvæsen er af høj kvalitet, men kvaliteten skal løbende forbedres. Danske Regioner og sundhedsministeren arbejder derfor på, sammen med KL, at blive enige om formentlig otte nye nationale mål for sundhedsvæsenet og en række indikatorer, som viser udviklingen for de aftalte mål.
Målene og de tilhørende indikatorer skal sikre at alle aktører – sygehusene, kommunerne og almen praksis – hele tiden arbejder i samme retning mod endnu højere kvalitet i det danske sundhedsvæsen til gavn for patienterne.
For sundhedsminister Sophie Løhde er de nationale mål en måde at synliggøre de forventninger, vi alle har til sundhedsvæsenets udvikling. Sophie Løhde siger:
De nationale mål skal være med til at holde fokus på det, som rent faktisk gør en forskel for patienterne. Fra politisk hold er det vores opgave at sætte en klar retning for sundhedsvæsenet, og det gør vi med få, ambitiøse og forpligtende nationale mål. Det er vores signal til patienter og regionerne om, at den høje kvalitet i sundhedsvæsenet både kan og skal blive endnu højere overalt i landet.
Bent Hansen, formand for Danske Regioner, ser frem til indførelsen af de nye mål og indikatorer. Han siger:
De her mål vil hjælpe os til at have endnu mere øje for, at både regioner og ministerium er her for patienternes skyld. De nye mål vil bl.a. sikre fokus på antallet af patienter, der får den bedste kliniske behandling, og en styrket indsats rettet mod ældre patienter og kronisk syge. Vi kommer til at være endnu mere skarpe på det væsentligste: Hvordan hver behandling gør en forskel for den enkelte borger.
De nye kvalitetsmål kommer bl.a. som en del af udfasningen af Den Danske Kvalitetsmodel, DDKM. Samlet set er tanken at slanke de mange registreringer og proceskrav på sygehusene, og de nye mål skal sikre større lokal frihed i kvalitetsarbejdet og give sundhedspersonalet redskaber til at arbejde med forbedringer. Fokus skal nu skærpes på konkrete mål, som løfter kvaliteten og har værdi for patienterne. Sundhedsminister Sophie Løhde siger:
Den lokale forankring er helt central, og vi vil gerne række personalet en slags frihedsbrev, hvor vi trækker os lidt tilbage, når det kommer til mellemregningerne. Vi skal have fælles synlige pejlemærker for, hvor sundhedsvæsenet skal hen, men der skal være mere frihed til at løfte kvalitetsarbejdet, alt efter hvilke konkrete udfordringer og omstændigheder, som gør sig gældende lokalt.
Bent Hansen udtaler:
Det er helt centralt for os, at klinikerne får ejerskabet over kvalitetsarbejdet. De skal drive forandringerne, for de har den daglige kontakt med patienterne. I kvalitetsarbejdet skal vi flytte fokus fra kontrol af processer til de resultater, vi skaber for patienterne. Det fokus kan de 8 nye nationale mål hjælpe os med at fastholde i hele sundhedsvæsenet.
De nye nationale mål drøftes bl.a. på Danske Regioners generalforsamling d. 6.-7. april 2016. Herefter arbejdes der på en politisk aftale mellem regeringen, KL og Danske Regioner.
Fakta:
• Der udvælges ca. 8 nationale mål, som har sammenhæng med regeringens politisk udvalgte områder.
• For hvert mål knyttes 1-5 indikatorer, eksempelvis hjertedødelighed sygehuserhvervede infektioner og kræftoverlevelse.
• En årlig statusrapport skal vurdere, om indikatorerne – og dermed målene – har udviklet sig i den ønskede retning.
• Et simpelt ”trafiklys” (rød, gul, grøn) indikerer, efter svensk model, om der er tale om en positiv eller negativ udvikling, og om niveauet ligger over eller under landsgennemsnittet.
• En årlig opfølgning blandt parterne bruges til at drøfte justeringer af de nationale mål.