Hvert år fødes der børn, som er blevet fysisk eller mentalt skadet af deres mødres misbrug af rusmidler under graviditeten. Antallet af skadede børn er svært at vurdere, da skaderne kan være vanskelige at diagnosticere og ofte først vil vise sig senere i barnets liv. Men hvert år fødes mellem 50-100 børn med abstinenser som følge af mødrenes afhængighed af stoffer eller alkohol, og i gennemsnit får 11 børn pr. årgang stillet diagnosen Føtalt Alkoholsyndrom (FAS), som er den alvorligste alkoholskade.
Det er desværre toppen af isbjerget – mange flere vil kæmpe med helbredsproblemer og skader livet igennem, uden at skaderne bliver kædet sammen med et forbrug af alkohol eller stoffer under morens graviditet.
På baggrund af et bredt politisk ønske om at styrke indsatsen for gravide misbrugere har en tværministeriel arbejdsgruppe under Social- og Indenrigsministeriet og Sundheds- og Ældreministeriet haft til opgave at kortlægge problemets omfang, beskrive den nuværende indsats og ikke mindst at komme med mulige bud på, hvordan man kan forbedre indsatsen.
Sundhedsminister Sophie Løhde siger:
Når det kommer til ufødte børn, så er min holdning fuldstændig klar: Vi skal gøre mere for at beskytte dem – de er forsvarsløse. Derfor skal vi forbedre mulighederne for at fastholde gravide i behandling, ikke for at straffe de gravide, men for at hjælpe. Ingen kommende mor ønsker at skade sit barn, og det er simpelthen ikke rimeligt over for børnene, at de skal betale så høj en pris, fordi vi har været for slappe over for de gravide.
Social- og indenrigsminister Karen Ellemann siger:
Hvis man har stiftet bekendtskab med børns medfødte skader af alkohol, står det klart, at vi som samfund må tage skrappere midler i brug. Det vil være op til forhandlinger med de øvrige partier i Folketinget, men jeg er klar til nogle sværdslag for både mor og barn, som har brug for, at vi hjælper dem.
I dag er der mulighed for at tilbageholde en gravid kvinde med et misbrug, som er i risiko for at skade sit barn, i en periode på op til 14 dage, hvis hun har samtykket til døgnbehandling med mulighed for at blive tilbageholdt. Den maksimale samlede tilbageholdelsesperiode må højst vare i 2 måneder, ligesom en behandlingskontrakt kun kan løbe op til 6 måneder.
Har kvinden brug for stofmisbrugsbehandling, skal hun have tilbuddet, mens det er op til kommunen, om hun skal have tilbuddet, hvis hun har et alkoholmisbrug. Mulige modeller for, hvordan man kan ensrette reglerne og ændre på de gældende grænser for tilbageholdelse, er noget af det, arbejdsgruppen præsenterer i sin rapport.
Rapporten indeholder derudover en model, der lægger sig meget tæt op ad den norske model, og som har en betydelig mere indgribende karakter, idet den giver mulighed for at tilbageholde den gravide kvinde mod hendes vilje – altså uden at kvinden har samtykket.
Med tvangstilbageholdelse kan man få bedre mulighed for at hjælpe nogle af de kvinder, der har så alvorlige misbrugsproblemer, at de ikke kan fastholdes i det frivillige behandlingstilbud. Men tvangstilbageholdelse er meget indgribende, og bekymringen fra arbejdsgruppens side er derfor, at man med tvang i behandlingen kan risikere at skræmme nogle af de kvinder væk, som har allermest brug for at få hjælp.
Ministrene vil nu se nærmere på indholdet af rapporten og på de muligheder for at styrke indsatsen, som den peger på.
Læs rapporten: 'Afrapportering - Arbejdsgruppe om gravide med et forbrug og misbrug af rusmidler'
Det er muligt at afgive skriftlige kommentarer til rapporten fra den tværministerielle arbejdsgruppe om gravide med et forbrug og misbrug af rusmidler frem til tirsdag d. 29. september 2015 kl. 12.
Fakta: Rapportens tre modeller
- En model, som tager afsæt i gældende regler for tilbageholdelse, og som indebærer ensretning af reglerne for indgåelse af kontrakt om døgnbehandling med mulighed for tilbageholdelse på alkohol- og stofområdet samt mindre justeringer af lovgivningen. Modellen bygger på kvindens samtykke til behandlingen.
- En model, der udover en ensretning af reglerne, indebærer en udvidelse af eksisterende mulighed for at tilbageholde den gravide kvinde, såfremt hun har givet sit samtykke hertil. Eksempelvis i form af forlængelse af kontraktperioden, den konkrete tilbageholdelsesperiode og den maksimale tilbageholdelsesperiode. Modellen bygger på kvindens samtykke.
- En mere vidtgående model, der bl.a. indebærer, at kommunen kan træffe afgørelse om tilbageholdelse af visse gravide kvinder med et misbrug uden kvindens samtykke. Denne model nærmer sig således reglerne i Norge.