Kræftbehandlingen i Danmark har gjort fremskidt de seneste 10-15 år, og flere danskere overlever i dag en kræftsygdom.
Men kræftbehandlingen kan blive endnu bedre, og i takt med at befolkningen bliver ældre, forventes det, at flere vil blive kræftsyge. Derfor arbejder regeringen på at fremlægge en ny kræftplan, der bl.a. skal geare sundhedsvæsnet til at kunne udrede og behandle det stigende antal kræftpatienter, og det faglige forarbejde med kræftplanen bliver nu sat i gang. Sundhedsminister Sophie Løhde siger:
Vi er nået langt på kræftområdet, bl.a. takket være lægevidenskaben, de tre tidligere kræftplaner og indførelsen af kræftpakkeforløb. Men hvis vi også i fremtiden skal kunne give kræftpatienterne en hurtig og effektiv behandling af høj kvalitet, så skal vi trække i arbejdstøjet nu og forberede sundhedsvæsnet på en udvikling, hvor der i løbet af de næste ti år kan forventes en markant stigning i antallet af kræftpatienter.
Første skridt på vejen mod en ny kræftplan er et fagligt forarbejde, der bl.a. skal kortlægge de nuværende udfordringer og afdække fremtidens behov på kræftområdet samt opstille faglige og evidensbaserede anbefalinger til forbedringer af indsatsen.
Som led i forarbejdet vil Sundhedsstyrelsen i samarbejde med regionerne, de faglige selskaber, patientforeninger og andre relevante aktører bl.a. analysere, hvorfor kræftoverlevelsen stadig er lavere herhjemme end i de øvrige nordiske lande.
Danmark halter nemlig bagefter vores nordiske naboer, når det gælder kræftoverlevelsen, og en dansk kræftpatient lever i gennemsnit kortere end eksempelvis en svensker med en kræftsygdom. Hvor det er henholdsvis 60 og 57 pct. af de danske kvindelige og mandlige kræftpatienter, som er i live 5 år efter, de får stillet en kræftdiagnose, er 5 årsoverlevelsen i Sverige henholdsvis 65 pct. for mænd og 67 pct. for kvinder. Sundhedsministeren siger:
Selvom det er lykkedes at lukke en del af hullet op til de andre nordiske lande, så er der stadig flere svenskere, nordmænd og finner end danskere, der overlever en kræftsygdom. Det skal vi gerne have ændret på, og det håber jeg, at regeringens nye kræftplan kan medvirke til.
Forarbejdet skal også resultere i anbefalinger til, hvordan indsatserne på kræftområdet kan blive mere ensartede på tværs af landet. Der er nemlig for stor forskel på, hvor gode regionerne er til at efterleve tidsfristerne i kræftpakkeforløbene, der skal sikre, at patienter bliver hurtig udredt og kommer i behandling, hvis de er kræftsyge. Sophie Løhde siger:
I dag er der for store regionale forskelle på, hvor stor en andel af patienterne, som kommer igennem et kræftpakkeforløb inden for de anbefalede tidsfrister. Det er ikke godt nok. Vi skal have reduceret den geografiske ulighed i sundhed, så kræftpatienter over hele landet oplever, at der er de samme hurtige udrednings- og behandlingsforløb.
Læs 'Kommissorium for fagligt forarbejde til Kræftplan IV'
Det faglige forarbejde, som regeringen og regionerne blev enige om at sætte i gang i forbindelse med økonomiaftalen for 2016, skal være afsluttet til sommer næste år, og Kræftplan IV forventes at blive fremlagt i efteråret i 2016.