Jo før en kræftsygdom bliver opdaget, jo større er chancen for at overleve sygdommen. Derfor er det utroligt vigtigt, at der bliver reageret hurtigt i sundhedsvæsenet, hvis der er en mistanke om, at en patient har kræft.
Og de praktiserende læger spiller en helt afgørende rolle i den forbindelse, fordi det ofte er dem, der har den første kontakt med patienten. Men det kan være vanskeligt for de praktiserende læger at reagere hurtigt, når en patient henvender sig med uklare symptomer.
Det understreges af nye tal fra rapporten 'Indblik i sundhedsvæsenets resultater 2015', der viser, at patienter, som får konstateret kræft, konsulterer deres praktiserende læge halvanden gang mere end resten af befolkningen i årene op til, at kræftdiagnosen stilles.
Lægerne skal derfor blive bedre og hurtigere til at opspore symptomerne, mener sundhedsminister Nick Hækkerup:
De praktiserende læger spiller en enorm stor rolle for, om en sygdom som kræft bliver opdaget i tide. Og det er jo velkendt, at jo hurtigere kræft bliver opdaget, jo før kan man komme i den rette behandling, og desto større er chancen for at overleve kræftsygdommen. Derfor er det vigtigt, at de praktiserende læger har den fornødne faglige viden, så de hurtigt kan reagere ved en mistanke om kræft.
Han fortsætter:
Når nu vi kan se, at de patienter, der får konstateret kræft, har flere kontakter til lægen, end andre, så understreger det netop vigtigheden af at styrke lægernes kompetencer. For selvom flere danskere i dag heldigvis overlever en kræftsygdom, så er kræft stadig den sygdom, flest danskere dør af.
Regeringen har tidligere i år sat 200 millioner kroner af til at styrke de praktiserende lægers faglige kompetencer, så de bliver bedre rustet til at stille en kræftdiagnose.
Pengene, som vil blive fordelt med 40 millioner kroner i år og 160 millioner kroner over de næste tre år, skal også gå til at styrke samarbejdet mellem de praktiserende læger og sygehuslægerne, så de kan trække på hinandens viden, og gøre det lettere for de praktiserende læger at henvise patienter med diffuse kræftsymptomer direkte til undersøgelser på sygehuset.
Derudover blev regeringen og Danske Regioner tidligere i år enige om at øge sygehusenes kapacitet i alle fem regioner, så flere kræftpatienter kan blive undersøgt og behandlet.
Sygehusene vil fremover kunne foretage tusindvis af ekstra CT-scanninger og ultralydsscanninger om året. Helt konkret skal sygehusenes kapacitet til kræftudredning øges med op til 10 procent i år og næste år og med yderligere 10 procent i 2017. Det betyder blandt andet udvidet åbningstid til at gennemføre flere undersøgelser og scanninger.
Fakta: Nye kræftpatienters forløb
Rapporten 'Indblik i sundhedsvæsenets resultater 2015' bliver udgivet i samarbejde med Danske Regioner, KL, Finansministeriet og Sundhedsministeriet. Her bliver nye kræftpatienters forløb blandt andet gennemgået.
I 2013 var der 37.075 nye tilfælde af kræft. Det er et fald på godt 1 pct. i forhold til antallet af registrerede tilfælde i 2012. Samtidig er den aldersstandardiserede kræftdødelighed faldet med 2 pct. fra 2012 til 2013. Kræft er dog stadig den hyppigste dødsårsag i Danmark og i 2013 døde 30 pct. af en kræftsygdom.
Af de seks kræfttyper: lungekræft, brystkræft, hoved- og halskræft, kræft i prostata, kræft i tyk- og endetarm og modermærkekræft, blev der i 2013 registreret 21.660 nye kræfttilfælde.
I gennemsnit besøgte borgerne med nye kræfttilfælde den alment praktiserende læge halvanden gang mere end baggrundsbefolkningen i 2013.
Borgerne med nye kræfttilfælde fik i gennemsnit foretaget godt 5 diagnostiske undersøgelser på et sygehus inden for to år før kræftdiagnosen. De 4 ud af 5 undersøgelser lå op til et år før kræftdiagnosen.
Læs 'Indblik i sundhedsvæsenets resultater 2015'.