Stærke smerter, længevarende sygehusindlæggelser og komplikationer, der kan give dårlig livskvalitet. Det er nogle af de uheldige følgevirkninger, som kræftpatienter, der eksempelvis bliver opereret for tarm- og prostatakræft, kan opleve efter at have været under kniven.
Læger over hele verden forsker i og afprøver derfor nye og mere skånsomme behandlingsformer, der kan give kræftpatienter færre smerter, bedre livskvalitet og forbedre deres chancer for at blive raske.
Det gælder også danske læger med speciale inden for kræftbehandling, som nu skal være med til at rådgive sundhedsminister Nick Hækkerup og regionerne om, hvordan man får mest ud af de 150 millioner kroner, som regeringen i sin sundhedsstrategi ’Jo før, jo bedre’ har sat af til at udbrede skånsom kræftkirurgi på de danske sygehuse.
Nick Hækkerup siger:
Som kræftpatient er man selvfølgelig først og fremmest optaget af at blive rask, og for de mange familier, som har kræft tæt inde på livet, er det utrolig glædeligt, at lægerne hver eneste dag bliver bedre til at behandle kræft. Men det også vigtigt, at patienterne, når deres kræftbehandling er slut, kan gøre så mange af de ting, som de plejede at gøre, før de blev syge, og ikke får nedsat deres livskvalitet. Og derfor skal vi blive bedre til at bruge behandlingsformer, der er mere skånsomme for patienterne og giver færre komplikationer.
Sundhedsstyrelsen har derfor nedsat en ny arbejdsgruppe med repræsentanter for de Lægevidenskabelige Selskaber, Danske Multidisciplinære Cancer Grupper, regionerne og Kræftens Bekæmpelse, der bl.a. skal pege på konkrete behandlingsområder, hvor potentialet for skånsom kræftbehandling er størst. Det kan eksempelvis være inden for kikkert- og robotkirurgi, som man allerede i dag har positive erfaringer med i behandlingen af forskellige kræftsygdomme.
Arbejdsgruppen, der mødes første gang i dag, skal inden sommerferien udarbejde et fagligt oplæg, som beskriver principper for prioritering af pengene, peger på konkrete behandlingsområder, og forholder sig til, hvilke forudsætninger der skal være til stede i sygehusvæsnet.
På baggrund af det faglige oplæg vil regionerne udarbejde en plan for, hvordan kapaciteten på sygehusene skal udbygges, så flere patienter kan få gavn af en mere skånsom kræftbehandling.
Regeringen har i alt afsat 25 millioner kroner i 2015 og 2016 og 50 millioner kroner i 2017 og 2018 til skånsom kræftbehandling. Arbejdsgruppen er nedsat som en del af den kræftaftale på 1,1 milliarder kroner, som regeringen og Danske Regioner indgik i februar 2015.
Hvem er medlem af arbejdsgruppen?
Følgende er medlem af arbejdsgruppen:
- Michael Kosteljanetz, overlæge, Lægevidenskabelige Selskaber
- Johnny Keller, overlæge, Lægevidenskabelige Selskaber
- Per Vadgaard Andersen, overlæge, Lægevidenskabelige Selskaber
- Tove Filtenborg Tvedskov, overlæge, Lægevidenskabelige Selskaber
- Erik Søgaard-Andersen, overlæge, Lægevidenskabelige Selskaber
- Lene H. Iversen, professor, overlæge, dr. med., PhD., DMCG
- Trine Friis, chefrådgiver, Danske Regioner
- Pernille Slebsager, vicedirektør, Region Hovedstaden
- Henrik Møller, ledende overlæge, Region Sjælland
- Kim Brixen, direktør, Region Syddanmark
- Jørgen Bjerggaard Jensen, professor, overlæge, dr.med., Region Midtjylland
- Per Gandrup, klinikchef, Region Nordjylland
- Mette Marianne Vinter, seniorprojektleder, Kræftens Bekæmpelse