På besøg i Samaritterteltet

01-07-2022
Magnus Heunicke på besøg i Samaritterteltet på Roskilde Festival
Jeg siger stor tak til de 230 frivillige læger og sygeplejersker, der tager en tørn her på Roskilde Festivals Supersygehus, som Samaritterteltet kaldes.
 
De har en god nyhed i år: Lovgivningen mod lattergaspatroner virker. Det var et stort problem på gader og stræder og til festivaller, og giftlinjen rapporterede om stor stigning i de unges misbrug af patronerne til at opnå en kortvarig men potentielt farlig rus. Takket være lovgivning og en stor indsats fra branchen ser det ud til, at vi har knækket kurven, og indtil nu er der ikke konstateret et eneste problem med lattergaspatroner på Roskilde.
 
Der er masser af andre opgaver, når så mange unge mennesker er sammen. Så er det godt, vi har stærkt uddannede medarbejdere klar til at hjælpe, hvis uheldet er ude.
 
Pas på jer selv og nyd sommerens festivaller

Seneste opslag

Facebook og Twitter