Der er stor debat om vores forslag til styrket forebyggelse af nikotin/tobak og en hævet aldersgrænse for alkohol. Forslagene er et reelt paradigmeskifte og et opgør med indgroede vaner. Det giver debat. Lad mig prøve at bidrage med en om baggrunden for vores forslag.

Først og fremmest: Ulighed i sundhed starter tidligt i livet. Det er en samfundsopgave at sikre vores børn og unges sundhed og trivsel. Sundhedsvæsenet kan ikke løse det alene, det kræver samfundsændringer. Derfor foreslår vi at sætte ind med en markant forebyggelsespakke.

Alkohol: Danske unge drikker sig oftere fulde, når vi sammenligner med andre europæiske lande. I gennemsnit dør ét ungt menneske om måneden i Danmark som følge af alkohol. Hver uge er unge i kontakt med hospitalet som en direkte konsekvens af druk, fx alkoholforgiftning.

Sundhedsdatastyrelsens data viser, at omkring 2.000 unge om året er i kontakt med vores hospitaler på grund af akut alkoholberuselse eller alkoholforgiftning. Det er voldsomt mange, og jeg mener, at det er et alt for højt tal, men naturligvis kan vores hospitaler håndtere det.

Derfor er jeg ked af, at jeg under debatten om sundhedsreformen brugte udtrykket, at hospitaler “oversvømmes” med disse unge mennesker som følge af alkohol. Jeg undskylder at have brugt det billede, der er absolut ingen grund til at overdrive. Problemet er stort nok i sig selv.

Flere unge mellem 15-25 år angiver, at de har oplevet at få black out (38 %) som følge af at have drukket for meget, og Børns Vilkår oplyser, at børn og unge ned til 13-14 års alderen ringer, fordi de føler sig presset til at drikke for at være med i fællesskabet. Derfor handling