Status på virusvarianter

29-10-2021
Graf over udviklingen af virusvarianterne Alpha og Delta

Jeg vil gerne give en status på virusvarianter. Delta er fortsat den altdominerende variant i DK og i stort set hele verden. Delta har forgrenet sig i en lang række undervarianter. Enkelte af disse kan vise sig at være mere smitsom, hvorfor vi overvåger alle undervarianter tæt.

AY.4.2 er én af undervarianterne. Den udgør nu ca. 10% af de positive prøver i UK. I Danmark fandt vi den første gang den 4. august. Vi ser ca. 10 nye tilfælde om ugen. Den stiger ikke, så lige nu er vi ikke bekymrede, men vi følger den tæt, både mht. spredning og egenskaber.

Vores viden om udbredelsen af varianter i Danmark er stor. Vi sekventerer alle positive prøver, hvor teknisk muligt. I uge 41 blev 84% sekventeret. Det giver os et meget præcist overblik over epidemien sammenlignet med andre lande. Opdager nye tidligt og kan følge dem tæt.

Men den nationale overvågning kan ikke stå alene. Hvis en ny og mere smitsom variant opstår, sker det med al sandsynlighed i udlandet. Derfor følger vi også den internationale udvikling tæt, så vi bedst muligt kan være på forkant, og vi er i gang med at analysere AY.4.2 nærmere.

 

Seneste opslag

Facebook og Twitter