Storskalatest på vores vaccinationscentre

26-02-2021
Test af storskalatest på vores vaccinationscentre
Jeg får en status fra Aalborg, hvor deres vaccinegeneral Jan Nybo melder om et fornuftigt flow af de i alt 2.500 mennesker, der skal igennem deres vaccinationscenter i dag. Dejligt at høre.
 
I dag kører vi storskalatest på vores vaccinationscentre i hele Danmark. Det betyder at mere end 32.700 af de indkaldte mennesker i risikogrupperne vaccineres i dag, og vi gør det for at være klar til, at vi i Danmark i foråret modtager store mængder af doser.
 
Det er en kæmpe operation at vaccinere en hel befolkning på få måneder, og derfor skal vi hele tiden være parate til at justere og tilrette systemet.
 
Tak for indsatsen til vores vaccinationsfolk over hele Danmark i dag. Og tak til alle, der deltager og bakker op om vaccinerne. Også tak for tålmodighed ift vaccinesystemet, som vi arbejder med at forbedre. Jo hurtigere, vi får vaccineret os, jo hurtigere kan vi få smitten og indlæggelserne ned - og dermed kan vi så få åbnet samfundet op hurtigere.
 
💉💪❤️

Seneste opslag

Facebook og Twitter