Jeg vil opdatere med en kort vaccinenyhed

19-11-2020

I sidste uge indgik EU endnu en forhåndsaftale om indkøb af vacciner. Denne gang med selskabet Pfizer. Danmark har nu besluttet at tiltræde aftalen, og dermed sikrer vi vaccination af ca. 2 mio. personer, hvis vaccinen er sikker og effektiv og godkendes af myndighederne.

Vaccinen bliver ligesom de andre kommende vacciner 100 procent frivillig. Vi fortsætter indsatsen på at få sikre vacciner til Danmark, så vi kan sætte en effektiv stopper for epidemien. Og nu er vi endnu et skridt fremad.

God dag til alle. Tak fordi I holder fast og hjælper med at vi kan holde epidemien under kontrol i Danmark.