Investering i ny sygehusstruktur

Forud for det første spadestik til de nye sygehusbyggerier har regionerne ansøgt om støtte fra en statslig kvalitetsfond, og et rådgivende ekspertpanel har vurderet de konkrete byggeprojekter.

Kvalitetsfonden

I 2007 blev det besluttet at oprette en kvalitetsfond til statslig medfinansiering af investeringer i en ny sygehusstruktur. Der blev i den forbindelse afsat, hvad der svarer til cirka 30 mia. kr. (20-pl).
I alt 16 byggeprojekter støttes med midler fra kvalitetsfonden, og her er både tale om helt nybyggede hospitaler og til- og ombygninger på eksisterende matrikler. Kvalitetsfonden finansierer ca. 60 pct. af den samlede investering, og regionerne finansierer resten.

Rådgivende ekspertpanel

Beslutninger omkring investeringen i en ny hospitalsstruktur er truffet på baggrund af indstillinger fra et ekspertpanel med formand Erik Juhl i spidsen. Ekspertpanelet fungerede som regeringens rådgivende udvalg om sygehusinvesteringer og blev sekretariatsbetjent af Sundheds- og Ældreministeriet, Finansministeriet og Danske Regioner.

Panelet havde til opgave at anbefale fordelingen af kvalitetsfondsmidler på baggrund af regionernes ansøgninger til regeringen og vurdere regionernes projektplaner i et langsigtet perspektiv, hvor det danske sygehusvæsen er blevet betragtet som en helhed.

Vurderingsprocessen blev opdelt i foreløbige og endelige tilsagn, og prioriteringen af kvalitetsfondsmidlerne blev indstillet til den daværende regering i henholdsvis november 2008 og november 2010.

Forudsætninger og krav

Regionernes ansøgninger blev vurderet af ekspertpanelet på baggrund af en række vurderingskriterier. Det var fx kriterier om

  • Samling af funktioner og specialer på færre enheder
  • Efterlevelse af Sundhedsstyrelsens anbefalinger på akutområdet
  • Projektets rolle i en ny sygehusstruktur, såvel regionalt som for landet som helhed
  • Behovsfremskrivning, kapacitetsudnyttelse, arealbehov og økonomi
  • Produktivitets- og driftsforbedringer

Den økonomiske ramme til projekterne er beregnet på baggrund af kapacitetsforudsætningerne for det enkelte projekt. For alle projekter er det et ufravigeligt krav, at totalrammen overholdes, samt at der afsættes tilstrækkelige midler til it, udstyr, apparatur mv., så der sikres et fuldt funktionsdygtigt og tidssvarerende sygehus. 

Det overordnede formål med bevillingen er, at der inden for hvert enkelt projekts totalramme etableres et tidssvarende og fuldt funktionsdygtigt sygehus, der kan rumme de kapacitetsforudsætninger, som fremgår af tilsagnet. Med denne formulering forstås, at kapaciteten skal svare til det af regionen forventede behov ved ibrugtagning.

Der er ikke med den økonomiske ramme og forudsætningerne bag tilsigtet en detailstyring af regionernes projekter. De forudsætninger om behovsfremskrivning, dimensionering og kapacitetsudnyttelse mv., som ligger til grund for ekspertpanelets tilpasning, er således ikke hver for sig forudsat bindende for projektets realisering. Inden for den konkrete investerings-ramme kan regionen i projekteringsfasen dermed fastlægge de løsninger, der er hensigtsmæssige lokalt – under iagttagelse af de generelle principper om bl.a. bedre kapacitetsudnyttelse.

Læs mere om processen her på regionernes side om sygehusbyggeriet