Skip navigation


28,5 mio. kr. til forebyggelse og behandling af ludomani

12-05-2015
NYHED – Sundhedsminister Nick Hækkerup har netop udmøntet en pulje på i alt 28,5 mio. kr. til syv institutioner, der arbejder for at forebygge og behandle ludomani.

Gæld, løgne og rastløshed bliver hurtigt en del af hverdagen for de danskere, der har en så sygelige trang til spil, at de går under betegnelsen ludomaner. Og ikke alene kan de havne i store økonomiske og sociale problemer, men ofte går deres spilafhængighed også ud over deres nærmeste. Derfor kan det være nødvendigt at komme i behandling, så de kan vende tilbage til en almindelig hverdag.

Nu uddeler Sundhedsminister Nick Hækkerup 28,5 mio. kr. til både forebyggelse og behandling af ludomani. I alt modtager fem institutioner midler fra puljen til behandling, mens to institutioner modtager midler til forebyggelse. Pengene går blandt andet til skabe bedre vilkår for behandlingen af ludomaner og deres pårørende. Forebyggelsesindsatsen er i år målrettet danskere med anden etnisk baggrund.

”Spilafhængighed kan give store sociale og økonomiske problemer – ikke kun for den, der spiller, men også for deres nærmeste familie. Derfor er det vigtigt, at der er steder, hvor man kan få hjælp og rådgivning, hvis man er afhængig af at spille, så man kan komme ud af en uholdbar situation. Og stederne kan også være med til at forebygge spilafhængighed og på den måde forhindre, at flere kommer ud på et sidespor”, siger sundhedsminister Nick Hækkerup.

Puljen er sat af på finansloven for 2015.

Fakta: Disse institutioner modtager penge:

Forebyggelse Tilskud
Center for Ludomani 4,0 mio. kr. 
Frederiksberg Centeret 1,5 mio. kr.
I alt 5,5 mio. kr.

 

Behandling Tilskud
Center for Ludomani 12,5 mio.kr.
Frederiksberg Centeret 3,0 mio. kr.
Behandlingscenter Tjele 2,8 mio. kr.
Forskningsklinikken for
Ludomani
2,2 mio. kr.

Dansk Ludomani
Behandling

2,5 mio. kr.
I alt 23,0 mio. kr.

 


Sidst opdateret 12-05-2015

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055
 |