Skip navigation


Særlige lægegeringer (f.eks. flyvelæger, sportslæger, holistiske læger, "fritidslæger", vagtlæger)

Private sygehuse, klinikker, speciallægepraksisser og alment praktiserende læger, som ikke virker efter overenskomst (ikke har ydernummer), har ikke efter den 1. september 2013 fået alle patientskadeerstatninger finansieret af det offentlige.

 Spørgsmål:
 

Er en flyvelæge omfattet af forsikringspligten?

 Svar:

Efter ministeriets oplysninger findes der i Danmark ca. 20 flyvelæger. De er godkendt af Trafikstyrelsen til at foretage helbredsundersøgelser af personer, der ansøger om udstedelse eller fornyelse af flycertifikat.

Flyvelæger kan være alment praktiserende læger, læger med selvstændigt virke eller speciallæger. Spørgsmålet om dækning efter Patientforsikringen og evt. forsikringspligt må derfor vurderes ud fra hvilken slags flyvelæge, der er tale om: 
 

1.     En alment praktiserende læge (læge med speciale i almen medicin), der virker efter overenskomst (dvs. har ydernummer), foretager flyvemedicinske undersøgelser og behandling som en del af sin lægegerning i klinikken: I den situation er lægen omfattet af Patientforsikringen, jf. KEL § 19, stk. 1, nr. 5, og regionen er erstatningsansvarlig for evt. skader, jf. KEL § 29, stk. 1, nr. 5.                          

Hvis flyvelægen er alment praktiserende læge, men ikke virker efter overenskomst (har valgt at opgive sit ydernummer), indtræder der forsikringspligt efter KEL § 29, stk. 2.  

2.     En læge med selvstændigt virke driver en privat klinik uden at være tilknyttet sygesikringen: I klinikken foretages flyvemedicinske undersøgelser og behandling. I den situation er flyvelægens patientbehandling omfattet af Patientforsikringen, men lægen skal selv tegne en forsikring, jf. KEL § 29, stk. 1, nr. 7. Der er ikke forsikringspligt for rene attestudstedelser om en persons aktuelle helbredstilstand. 

3.     En privatpraktiserende speciallæge (ikke almen praksis) foretager flyvemedicinske undersøgelser og behandling uden for sygesikringen: Denne situation er omfattet af Patientforsikringen, men speciallægen skal selv tegne forsikring, jf. KEL § 29, stk. 1, nr. 7. Der er ikke forsikringspligt for rene attestudstedelser om en persons aktuelle helbredstilstand.

 Paragrafferne:

Patientforsikringen dækker behandling hos autoriserede sundhedspersoner, jf. § 19, stk. 1, nr. 5, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.

Den region, hvor en privatpraktiserende autoriseret sundhedsperson (alment praktiserende læge, som virker efter overenskomst)har sin praksis beliggende, har pligt til at yde erstatning for patientskader, jf. § 29, stk. 1, nr. 5, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.

Private sygehuse, klinikker og speciallægepraksisser har efter § 29, stk. 1, nr. 7, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet pligt til at yde erstatning for skader efter behandling, undersøgelse el.lign., som er foretaget efter sundhedslovens § 87, §§ 87 a-d eller §§ 87 e-h eller betalt direkte uden om det offentlige sundhedsvæsen.

Ifølge § 29, stk. 2, 1. pkt., i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, har speciallægepraksisser med speciale i almen medicin, som ikke virker efter overenskomst, jf. sundhedslovens § 227, stk. 1, jf. § 60, stk. 1, pligt til at yde erstatning for patientskader.

 Spørgsmål:
 

Jeg er autoriseret læge og driver en privat klinik under betegnelsen ”holistisk læge”. I klinikken tilbyder jeg forskellige former for undersøgelse og behandling, inkl. et supplement til behandlinger i det etablerede system. Dette er fx lydterapi, meditation, yogaøvelser, stresshåndtering og aromaterapi. Desuden rådgiver jeg kunder omkring kost og livsstil. Jeg udskriver ikke medicin og foretager ikke behandling andet end dialog og rådgivning.

Skal jeg tegne en forsikring?


 Svar:

Ja, du er stadig omfattet af patientforsikringens område og er erstatningsansvarlig for skader omfattet af klage- og erstatningsloven. Du har derfor pligt til at tegne forsikring.

Begrundelsen er følgende:
Du er autoriseret læge, lægetitlen indgår i klinikkens navn, og klinikkens ydelser hviler på din lægeuddannelse, suppleret med alternative behandlingsformer. Din klinik anses derfor for omfattet af Patientforsikringens dækningsområde. Det forhold, at en lægeklinik tilbyder alternativ behandling, bringer ikke klinikken uden for Patientforsikringens dækningsområde. Patienter, der behandles på din klinik og evt. påføres skade, kan således anmelde sagen til Patientforsikringen, jf. KEL § 19, stk. 1, nr. 5. Da dine patienter selv betaler for behandlingen, skal du tegne lovpligtig forsikring.

 Paragrafferne:

Patientforsikringens dækningsområde omfatter ifølge KEL § 19, stk. 1, nr. 5, privatpraktiserende autoriserede sundhedspersoner. Bestemmelsen er præciseret i § 8, stk. 1, i dækningsbekendtgørelsen (bkg. nr. 1097 af 12. december 2003), hvoraf det fremgår, at en privatpraktiserende autoriseret sundhedsperson er en person, der på selvstændig privat basis udøver sit erhverv og i forbindelse hermed udbyder tjenesteydelser til patienter.

I KEL § 29 er det reguleret, hvem der skal betale erstatning for skader, der er omfattet af lovens dækningsområde. Efter KEL § 29, stk. 1, nr. 7, er der erstatningspligt for private klinikker, hvor behandlingen betales af en sundhedsforsikring eller via patienters egenbetaling.

Ifølge lovforarbejderne (lovforslag nr. L 31, Folketinget 2012/13) er en klinik defineret som ”et behandlingssted, hvor der foregår lægelig patientbehandling, og som ikke fuldt ejes eller drives af offentlige myndigheder”. Ved lægelig patientbehandling forstås ifølge lovforarbejderne ”behandling der er forbeholdt læger eller som udføres af læger, herunder ved brug af medhjælp. Det vil således være al undersøgelse, behandling el. lign, som foretages på dette sted, som er omfattet”.

Det er således tilstrækkeligt til at være omfattet af KEL § 29, stk. 1, nr. 7, at der på klinikken udføres behandling af en læge. Denne betingelse opfylder ovennævnte klinik, uanset at der i et vist omfang er tale om alternative behandlingsformer. Betingelsen om, at behandlingen betales igennem en sundhedsforsikring/egenbetaling er ligeledes opfyldt.

Spørgsmål:

Skal jeg tegne en lovpligtig forsikring ved behandlinger uden for tjeneste, f.eks. hvis jeg giver hjertemassage på gaden eller behandler min nabos datter?

Svar:

Lægegerninger, der foretages i fritiden, er ikke omfattet af Patientforsikringens område. Der skal derfor ikke tegnes en lovpligtig forsikring for skader efter lægegerninger, der foretages i fritiden eller i forbindelse med akut lægehjælp. Du kan som læge vælge at tegne en almindelig ansvarsforsikring, som kan dække, hvis der forvoldes skade ved behandling uden for tjeneste.


Spørgsmål:

Jeg er læge for det danske fodboldlandshold. Skal jeg tegne patientforsikring?

Svar:

I dit virke som landsholdslæge, ansat af DBU, skal du ikke tegne patientforsikring. Patienter, der ikke er omfattet af patientforsikringsordningen i klage- og erstatningsloven, kan ikke få deres sag behandlet hos Patientforsikringen. Sådanne patienter kan søge om erstatning for fejlbehandling ved sagsanlæg mod klubben/lægen efter dansk rets almindelige erstatningsregler.

Læger, der er ansat i forskellige sammenhænge uden for sundhedsvæsenet, f.eks. i idrætsklubber, er ikke omfattet af Patientforsikringens dækningsområde. De nye regler om forsikringspligt ændrer ikke Patientforsikringens dækningsområde. Det betyder, at idrætsfolk, der behandles af læger og andre sundhedspersoner, der er ansat af Dansk Idræts-Forbund, DBU, klubber mv., ikke kan anmelde patientskader til Patientforsikringen. Idrætsudøvere der kommer til skade ved behandling hos ansatte idrætslæger, kan dermed heller ikke få erstatning igennem Patientforsikringen.

Spørgsmål:

Vi er et firma, hvor lægerne tager ud og giver sygebesøg til patienter. Det er enten patienterne selv eller et forsikringsselskab, der betaler for ydelsen. Er vi forpligtet til at tegne en forsikring?

Svar:

Først og fremmest må det vurderes, om firmaet er omfattet af klage- og erstatningslovens dækningsområde, hvilket I er, da loven også omfatter private vagtlægefirmaer, jf. KEL § 19, stk. 1 nr. 7.

Hertil skal det vurderes, hvem der er erstatningsansvarlig efter KEL § 29 for evt. skader.

I § 29, stk. 1, nr. 5 fastslås det, at regionen er ansvarlig for skader påført af en læge, der uden at være privatpraktiserende, virker som vagtlæge. En direkte ordlydsfortolkning vil således føre til, at regionen forsat er erstatningsansvarlig for private vagtlægefirmaer.

Dette har imidlertid ikke været hensigten med de nye regler. Dvs. sammenhængen mellem KEL § 29, stk. 1, 5, 6 og 7 fører til, at nr. 5 skal fortolkes således, at den kun omfatter vægtlæger, der er en del af sygesikringens vagtlægeberedskab. Dette harmonerer med, at nr. 5 generelt omhandler sygesikringsydelser, hvor regionen er erstatningsansvarlig.

Private vægtlægefirmaer, der virker uden for sygesikringen, henhører således til KEL § 29, stk. 1 nr. 7. Dette støtter vi på en formålsfortolkning af de nye forsikringsregler. Begrebet ”klinik” skal i den sammenhæng fortolkes udvidende. Nogle private vagtlægefirmaer har en klinik, andre har ikke. Det er ikke afgørende for forsikringspligten.

Dvs. at firmaet har forsikringspligt efter § 29, stk. 1 nr. 7.

Paragrafferne:

Læger der, uden at være privatpraktiserende, virker som vagtlæger, er omfattet af patientforsikringordningens dækningsområde, jf. KEL § 19. stk. 1, nr. 7.

Desuden skal der tegnes forsikring efter KEL § 29, stk. 1, nr. 7, idet der er tale om patienter med egenbetaling.

Se flere spørgsmål og svar om forsikringspligten


Sidst opdateret 02-06-2015

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055
 |