Skip navigation


Kommunale behandlingsinstitutioner

Private sygehuse, klinikker, speciallægepraksisser og alment praktiserende læger, som ikke virker efter overenskomst (ikke har ydernummer), har ikke efter den 1. september 2013 fået alle patientskadeerstatninger finansieret af det offentlige.
Spørgsmål:

Ringgården er en privat, selvejende institution, der dels behandler patienter efter aftale med kommunen, og dels behandler selvbetalende patienter.

Der er bl.a. ansat en speciallæge i psykiatri. Hans virke består i vurdering af klienten ved indskrivningen, ordination og monitorering af medicin, vejledning og supervision af personale samt i et vist omfang psykiatrisk behandling via samtale. Somatiske symptomer og sygdomme varetages af det lokale lægehus i Middelfart.

Hvordan skal vi forholde os i forhold til den nye lovpligtige patientforsikring?

Svar:

I reglerne om behandling for alkoholmisbrug, fremgår det, at kommunerne kan etablere egne institutioner eller indgå aftale med private institutioner som Ringgården. Den del af Ringgårdens patienter, der behandles efter aftale med kommunen, er omfattet af patientforsikringens dækningsområde. Kommunen er derfor erstatningsansvarlig efter klage- og erstatningslovens § 29, stk. 1, nr. 3, for evt. skader på patienter, der behandles efter aftale med kommunen.

De øvrige patienter er ikke omfattet. Det skyldes, at Ringgården som institution ikke er omfattet af patientforsikringens dækningsområde.

I kan som institution vælge at tegne en ansvarsforsikring, der dækker ansvar for eventuelle skader på de øvrige patienter efter de almindelige erstatningsregler.

Paragrafferne:

Det fremgår af klage- og erstatningslovens § 19, stk. 1, nr. 3, at patientforsikringsordningen gælder for kommunale sundhedsydelser efter sundhedslovens kap. 36-41. I kapitel 40 findes reglerne om behandling for alkoholmisbrug.

Se flere spørgsmål og svar om forsikringspligten

Sidst opdateret 02-06-2015

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055